G4S henter ny finansdirektør i bestyrelsen

Det dansk-britiske vagt- og serviceselskab G4S har fundet sin nye finansdirektør i sin bestyrelse.

Når den nuværende mand på posten, Himanshu Raja, fratræder sin stilling den 1. oktober, bliver det Tim Weller, der lige nu er finansdirektør hos olieserviceselskabet Petrofac, der overtager positionen.

Tim Weller er velkendt hos G4S, hvor han har været medlem af bestyrelsen siden april 2013.

– Tim er en meget erfaren direktør med udbredt kommerciel og finansiel erfaring fra globale selskaber. Hans erfaring og evner bliver uvurderlige i ledelsen af vores globale finanshold og i arbejdet med at støtte vores brede transformationsprogram. Det er klart til vores fordel, at Tim kommer hertil med en allerede dyb forståelse for G4S og vores veletablerede transformationsprogram, siger Ashley Almanza, der er administrerende direktør hos G4S, i en meddelelse.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: