Gennembrud i forskning: Måske kan vi få børn uden et æg fra kvinden

Når børn modtager den første undervisning i, hvordan nyt liv bliver skabt, er det med forklaringen om, at en sædcelle skal befrugte et af kvindens æg.

Men måske skal bøgerne skrives om – eller i hvert fald have en tilføjelse.

Et britisk forskerhold fra University of Bath har nemlig formået at træde de første step til nyt liv uden at bruge et æg fra moderen. I første omgang er det dog kun museunger, der er kommet til verden ved at “narre” sædceller til at tro, at de befrugtede æg.

Det skriver telegraph.co.uk.

Når en kvinde danner et æg sker det ved en speciel celledeling, hvor kun halvdelen af kromosomerne gives videre. På samme måde deler en sædcelle sig, så når et æg og en sædcelle mødes, kommer den ene halvdel af dna’et fra manden og den anden halvdel fra kvinden.

Men resultatet af forskernes undersøgelser viser, at en hvilken som helst af kroppens celler, der giver alle kromosomer videre, i teorien kan befrugtes af en sædcelle.

»Hidtil har man troet, at kun en ægcelle kunne omprogrammere en sædcelle til at danne et foster. Vores resultater udfordrer det dogme, der har eksisteret, siden embryologer for første gang observerede pattedyrenes æg i 1827 og befrugtning 50 år senere – at kun en ægcelle, som bliver befrugtet af en sædcelle, kan føre til et pattedyrs fødsel,« siger hovedforfatter på studiet, Tony Perry, til telegraph.co.uk.

Teknikken er indtil videre kun afprøvet på mus, hvor tre sunde generationer af mus allerede er kommet til verden. Næste skridt er ifølge forskerne at afprøve teorien på hudceller.

»Forestil dig, at du kunne tage hudceller og skabe et foster fra dem. Det ville åbne helt nye muligheder for fertilitet,« siger Tony Perry.

Adam er sæddonor, og om 18 år kan alle hans børn opsøge ham

Før forskerne udviklede teknikken, lavede de et forsøg, hvor de narrede et æg til at begynde sin udvikling af et foster ved hjælp af kemikalier, der fik ægget til at tro, det var blevet befrugtet.

For at teknikken kan skabe liv, er det afgørende, at fosteret kopierer alle kromosomer, når dets celler deler sig. På den måde minder celledelingen om de fleste andre celler i vores krop, som f.eks. hudceller.

Den britiske professor og biolog, Robin Lovell-Badge, ser lyst på perspektiverne for, at succesen med mus kan udvikles og måske føres videre til mennesker.

»Jeg er sikker på, at det her kan fortælle os nogle vigtige ting i forhold til befrugtning og et fosters udvikling i det tidlige stadie. Det er afgørende viden for at kunne forske i fertilitetsbehandling,« siger han til telegraph.co.uk.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and