Glen Riddersholm: Helt uacceptabelt nederlag

AGF må være skuffede efter lørdagens opgør i Alka Superligaen. Her gæstede holdet Silkeborg, som endnu ikke havde vundet i denne sæson.

Kampen vippede frem og tilbage, og det lignede længe en uafgjort. Men en sen scoring af hjemmeholdets Andreas Albers gav de tre point, som Silkeborg havde hungret efter.

AGF-træner Glen Riddersholm medgiver, at det var en lige kamp, men måden holdet tabte og spillede på i anden halvleg kostede sejren.

– Vi ved, at vi kan slå alle. Men vi kunne se i dag, at vi kan få problemer i alle situationer og mod alle. Det var en del af de bump, som skulle komme. Men anden halvleg var helt uacceptabel, siger Glen Riddersholm.

AGF-træneren mener, at man kan komme med nok så mange undskyldninger, men at det i sidste ende var den dårlige anden halvleg, som blev afgørende.

– Vi leverede taktisk set en fornuftig god første halvleg. Kampen fik det tempo, som vi gerne ville have. Derfor skulle vi også profitere af det, siger han.

Da Silkeborg scorede i slutminutterne blev AGF fanget fremme på banen. Dette ærgrer Riddersholm, som mener, at hans hold burde have afgjort kampen i første halvleg. Dog tror han stadig på en placering i top-seks, som udløser slutspil.

– Vi forsøgte at satse lidt til slut, men så blev vi fanget af en opstilling. Kampen lugtede mere af uafgjort i anden halvleg, end den burde gøre, siger Riddersholm.

– Jeg tror stadig på top-seks. Vi har spillet ni runder, og vi har stadig kontakt dertil, så jeg tror afgjort, at det er realistisk, siger træneren.

AGF’s næste kamp er på hjemmebane onsdag den 21. september, hvor FC Midtjylland kommer på besøg.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: