Hjemsendte skattechefer får ikke efterspurgt åbent forhør

Der er ikke grundlag for at indlede tjenstlige forhør om tre chefer, som Skat sidste år sendte hjem i kølvandet på skandalen om ulovligt udbetalt udbytteskat.

Det konkluderer Kammeradvokaten, der siden hjemsendelserne for knap et år siden har undersøgt sagen. De tre chefer har ellers selv givet udtryk for, at de gerne vil have åbne forhør.

– Det her er en dybt alvorlig sag, og jeg kan godt forstå, hvis danskerne rundt om middagsbordet undrer sig, når der i en sag som denne ikke er grundlag for at placere et klart juridisk ansvar, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) i en pressemeddelelse.

– Men når Kammeradvokaten ikke finder, at der er juridisk grundlag for tjenstlige forhør, må jeg tage Skats beslutning til efterretning.

Undersøgelsen fra Kammeradvokaten viser, at udbytteområdet hos Skat var “præget af generel uklarhed på tværs af Skat omkring, hvem der havde ansvar for hvad”.

Minister om ansvaret for skatteskandale: En afgået minister kan jo ikke gå af igen

Da Skat i juni 2015 fik et tip om, at der foregik svindel med refusion af udbytteskat, foretog Skat en kontrol. Men det førte ikke til, at Skat stoppede udbetalingerne, hvor statskassen samlet set vurderes at være blevet svindlet for mindst 12,3 milliarder kroner.

I stedet fortsatte Skat udbetalingerne frem til 6. august, hvor et nyt tip endelig fik Skat til at sætte prop i hullet.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: