Huslejen er ikke noget problem: 79-årig foretrækker at være huleboer uden el og rindende vand

SAN PEDRO DE COLALAO

Den 79-årige Pedro Luca har boet i en hule i det nordlige Argentina i 40 år.

Han klarer sig uden rindende vand og elektricitet i hulen, der ligger højt oppe på et bjerg i provinsen Tucumán. Når han bliver sulten, griber han sit gevær og går på jagt, eller også begiver han sig ud på en tre timer lang tur ned ad bjerget til den nærmeste by, San Pedro de Colalao. En bæk er hans hovedforsyningskilde, hvad vand angår.

»Det er det reneste og lifligste vand, der findes,« siger han.

Og hvem er så hans bofæller? Såmænd 11 haner og 2 geder, der strejfer om på bjergsiden om dagen og vender hjem om aftenen for at kunne sove i fred for pumaer og andre rovdyr. Hanernes galen vækker ham ved tretiden om morgenen, og det første, han giver sig i kast med da, er at tænde bål.

Indgangen til bjerghulen, hvor den 79-årige mand hverken har rindende vand eller el. Foto: Alvaro Medina/AP

»Ild er magisk,« siger han, mens røgen breder sig i hans hule.

Pedro Luca er blevet en legende i San Pedro de Colalao, og byens indbyggere giver ham ofte mad og andre fornødenheder. Han køber lys, gær og majs for de rundt regnet 1.000 kr. i pension, som han henter på byens postkontor. Hans eneste teknologiske udstyr er en lille batteridrevet radio, men han har svært ved at fange stationerne, fordi signalet er svagt oppe i bjergene.

Han går i tre timer hver dag og klatrer op ad det stejle bjerg for at komme til sin hule. Han er vejrbidt og har ikke mange tænder tilbage i munden, men virker imidlertid yngre end en mand, der er næsten 80 år gammel.

Besøg af turister

Ifølge eget udsagn har han altid gerne villet bo for sig selv ude i naturen; selv da han var dreng. Han voksede op hos sin bedstefar i San Pedro de Colalao, som han først forlod som 14-årig for at rejse rundt i det nordlige Argentina og tjene penge ved at transportere kul til Bolivia.

Han vendte tilbage til hjemegnen og hulen. Rygtet om hans eneboertilværelse spredtes, og nu får han af og til besøg af turister og skolebørn.

»Jeg har aldrig funderet over, hvorfor jeg valgte at bo her. Der var en anden hule i nærheden, men jeg kunne bedre lide denne her. Somme tider bilder jeg mig ind, at jeg ville have kunnet lide at rejse verden rundt og f.eks. se Europa. Men der er en masse vand midt i det hele, og man skal have tid til at krydse alt det vand,« siger han.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: