Hvad ser du på dette billede? Tøj fra top til tå eller bar mave?

Smash!

Bolden havde næppe nået at ramme sandet i Rio, før diskussionen om de to kvinder og deres påklædning til en olympisk kamp i beachvolley – den ene hyllet fra top til tå og den anden i bikini – rasede på de sociale medier.

Undertrykkelse og social kontrol, lød mange af budskaberne, som pegede på den egyptiske spiller. Sexisme og udnyttelse af kvindekroppen, var råbet fra den anden side af debatten, der udråbte den letpåklædte tysker som den mest ufrie.

Det er svært at forestille sig kvinder kaste sig frådende ud i en debat, hvor de kræver sportsmænd iført noget bestemt tøj. Enten tangatrusser, lange bukser eller noget helt tredje. Jeg kan blive stiktosset over, at mænd i den grad blander sig.

Khaterah Parwani, debattør

Også i Danmark ruller diskussionen, og debattør Karen West, der har arbejdet meget i muslimske miljøer, hører til den bekymrede fløj, når det gælder den varmtpåklædte kvinde.

»Det kan i hvert fald ikke være behageligt i den varme…. Det er i mine øjne ikke et produkt af frisind, når man optræder tildækket på den måde til en sportskamp i 30 graders varme. Vi kender ikke kvindens begrundelser for at tage så meget tøj på, men for mig at se er det udtryk for, at hun er underlagt nogle restriktive regler, og det er til enhver tid et tilbageskridt for ligestillingen,« siger hun og tilføjer, at det naturligvis er bedre, at hun spiller i heldragt, »hvis alternativet er, at hun slet ikke kan deltage«.

Konst. sognepræst: Man kan ikke være moderat muslim uden at ville reformere islam

I debatten er der også det tredje synspunkt, som ser de to kvinder ved nettet som udtryk for en kulørt mangfoldighed – også ved OL.

»Det argument bliver jeg så træt i håret af, især når det kommer fra etniske danske langt fra det muslimske miljø. Mangfoldighed – nej, det er ej. Jeg kan godt se, at den bikiniklædte pige ikke nødvendigvis selv har valgt sit tøj, men skal man gradbøje ufrihed, så er det altså værst for den muslimske pige. Hun har næppe haft mulighed for at sige nej, og det gætter jeg på, at den letpåklædte har,« siger Karen West.

To meget forskellige kvinder og klædedragter mødtes i olympisk dyst i beachvolley i Rio – på venstre side af nettet Doaa Elghobashy fra Egypten og på den anden side af nettet tyske Kira Walkenhorst. Foto: Lucy Nicholson/Reuters

Kammer over

Signe Vahlun, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, er en af dem, der faktisk ser noget positivt i billedet af de to kvinder i nærkamp ved nettet. »Et fantastisk billede, som viser to engagerede sportsudøvere,« siger hun og fortsætter:

»For mig viser det diversitet og mangfoldighed blandt de kvinder, som deltager i OL. Jeg er faktisk ret begejstret for det og finder påstandene om undertrykkelse i overkanten.«

Signe Vahlun peger på, at billedet er lige så velegnet som et positivt signal som det modsatte.

»Jeg synes, det kammer over, når billedet bliver tolket som udtryk for enten undertrykkelse, når man ser på den meget påklædte kvinde, eller som sexisme, når man ser på hende i bikini. OL giver her plads til begge dele, og jeg mener ikke, at man ud fra billedet kan bedømme, om den ene kvinde er mere ufri end den anden.«

Hun hæfter sig ved, at reglen om, at spilledragten i beachvolley indtil OL i London skulle være en bikini, også kan ses som undertrykkelse.

»Det bryder dette billede med. Det viser, at begge dele er muligt,« siger Signe Vahlun.

Hun understreger, at det centrale ud fra et ligestillingsperspektiv er, at kvinden i den konkrete situation selv har kunnet bestemme sin påklædning.

»Debatten viser jo, at tolkningen afhænger af øjnene, der ser. Måske skal man lade være med at læse så meget ind i billedet og bare glæde sig over, at de to kvinder kunne mødes i udøvelse af deres sport.«

Mænd blander sig for meget

Lidt på samme hold er Khaterah Parwani, der ud over at blande sig i debatten også arbejder for at hjælpe kvinder fri af vold, undertrykkelse og religiøs social kontrol i Exitcirklen.

Debat: Kvinde, kend dit værd

»Umiddelbart tænker jeg, når jeg ser billedet, at det er fedt, at to så forskellige kvinder er nået lige langt inden for deres sport og nu mødes i en OL-kamp,« siger hun, der er mest forarget over, at debatten om de to i sandet i Rio tilsyneladende mest foregår blandt mænd.

»Det viser for mig en strukturel undertrykkelse, hvor mænd tager sig ret til at diskutere kvinders krop og påklædning. For mig er det ikke så afgørende, om disse mænd argumenterer ud fra en religiøs, moralsk eller kommerciel vinkel. Bare det, at de tror, de kan blande sig og mene noget skråsikkert om en kvindes tøj, er for meget,« siger hun og vender situationen på hovedet:

»Det er svært at forestille sig kvinder kaste sig frådende ud i en debat, hvor de kræver sportsmænd iført noget bestemt tøj. Enten tangatrusser, lange bukser eller noget helt tredje. Jeg kan blive stiktosset over, at mænd i den grad blander sig. Det gjorde de jo også, da kravet om bikini til beachvolleykampe blev ophævet,« siger hun, der ikke vil tage konkret stilling til, hvem af de to kvinder der er mest undertrykt. Eller fri.

»Det giver jo ingen mening, for jeg kender dem ikke. Det kan jo være, at kvinden med meget tøj på føler sig bedst tilpas sådan, og at kvinden i badedragt hader det. Det kan også være omvendt, men vi aner det ikke, og undertrykkelse handler om at gøre noget mod sin vilje,« siger Khaterah Parwani.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: