Intel fik klø på børsen på skuffende forventninger til fremtiden

Den amerikanske chipproducent Intel klarede sig næsten som ventet i årets tredje kvartal. Men bekymringer for faldende pc-efterspørgsel gav kursfald i eftermarkedet.

Koncernen fremlagde efter amerikansk børstid tirsdag et resultat på 0,69 dollar per aktie for tredje kvartal i 2016.

Analytikernes forventninger lød på et overskud på 0,67 dollar per aktie ifølge en prognose udarbejdet af Bloomberg News.

Omsætningen løb op i 15,8 mia. dollar, hvilket var lidt højere end analytikernes forventninger.

Intel estimerer, at omsætningen i fjerde kvartal vil lande på 15,2-16,2 mia. dollar.

Det bliver fra analytikerside tolket som en ventet nedgang i efterspørgslen efter pc’ere i årets sidste kvartal, hvilket vil betyde vigende efterspørgsel efter processorchips. Prognosen fra deres regneark peger på et salg på 15,9 mia. dollar.

Aktier faldt 5,2 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: