Islamisk Stat dræber 30 hyrder og børn i afghansk landsby

En militant gruppe knyttet til Islamisk Stat har sent tirsdag dræbt 30 civile – de fleste af dem hyrder – i en afghansk landsby.

Guvernøren i provinsen Ghor fortæller, at der også er børn blandt de dræbte. Angrebet kunne ligne en hævn, men det er ikke bekræftet.

– Med hjælp fra lokale gennemførte sikkerhedsstyrkerne en mission, hvor en Daesh-leder (Islamisk Stat, red.) blev dræbt i går. Til gengæld bortførte Daesh-krigere omkring 30 i en landsby, siger Nasir Khazeh.

Guvernøren siger, at de bortførte blev fundet dræbt onsdag morgen.

Ingen har taget skylden for henrettelserne.

Islamisk Stat har den seneste tid vundet yderligere opbakning i Afghanistan, hvor gruppen rekrutterer folk fra Taliban.

I marts meddelte Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, at den jihadistiske gruppe var nedkæmpet efter en flere måneder lang offensiv.

Men jihadisterne har også efterfølgende gennemført angreb i landet.

I juli tog IS skylden for et dobbelt bombeangreb mod shiitter i Kabul. 80 blev dræbt af eksplosionerne, der var det blodigste enkeltstående angreb i hovedstaden siden 2001.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: