Italiensk skønhed får dig til at ligne en million: Kører så englene synger

STOCKHOLM – Hvis man som bilproducent har en fortid, som det er værd at være stolt af, kan det være en god idé at give sin nye bil en snert af fortidens bedrifter for at trække forbindelsen og fortælle den gode historie. Kig engang på den nye Alfa Giulia, og se, hvordan den skal skæres. Først er der selvfølgelig navnet: Giulia er historisk set en af de vigtigste Alfa-modeller og den første Alfa, der blev solgt i en mio. eksemplarer fra 1962-1977. Teknikken var avanceret dengang med bl.a. aluminiumsmotorer.

Alfa Romeo Giulia 2,2 180 aut.

Pris: 545.000 kr.
Beskatningsmæssig værdi: 430.000 kr.
Giulia fra: 475.000 kr.
Beskatningsmæssig værdi fra: 399.999 kr.
Økonomi: Cirka 26 km/l EU-snit
CO2 per km: Kendes endnu ikke
Motor: 2,2 diesel
Ydelse: 180 hk
Moment: 400 Nm/1.750 o/min.
0-100 km/t.: 230 km/t.
Topfart: 7,4 sek.

Kast dernæst et blik på den nye model, Sisi. Med den dybe, Alfa-karakteristiske V-udskæring trækker den faktisk mindelser helt tilbage til 1940’erne. Designet er på samme tid potent med buler og elegant med lange, lave kurver.

Det handler om at se ud. Design er blevet salgsargument nummer ét i en tid, hvor individualismen går sin sejrsgang. Og når der nu heller ikke produceres rigtige møgspande mere, kan du jo lige så godt købe en bil, der får dig til at ligne en million. Så dyr er Alfaen heldigvis ikke. Prisen er fair uden at være et af den slags italienske tilbud, du ikke kan sige nej til. Det vender vi tilbage til.

Også indre værdier

Skønheden, der har dansk premiere søndag 4. september, forfører ikke kun udefra, men overbeviser også med indre værdier – som en atmosfærefyldt kabine i pæn finish og sæder, der smyger sig om kroppen som et jakkesæt fra Armani. Bag rattet vil enhver ergoterapeut vende tommelen op for kørestillingen, og det er endda lykkedes Alfa at gøre førerpladsen intim. Designerne har samlet en række funktioner i en trykbetjent skærm, der gør det relativt let at betjene radio, kørecomputer og eventuel navigation. Der er mulighed for at integrere smartphonen med skærmen, så apps kan vises på skærmen. Desværre må man leve med en massiv blind vinkel bagtil, samtidig med at digital instrumentering, som især Audi kan levere, er en by i Syditalien. Alfa kan heller ikke tilbyde selvkørende funktioner.

Interiøret er sportsligt, men ikke lavet i samme gode byggekvalitet som især Audi og Mercedes. Skærm på 6,5 tommer er standard. Bemærk startknappen til venstre på rattet som hos Ferrari.

Pladsen er god, så de lange teenagere ikke får trykket benene og hovederne bagi, mens bagagerummet på 475 liter er på niveau med de tyske konkurrenter. Men det er jo køreegenskaberne, der gør en Alfa til noget særligt. Og her lokker de med en helt ny bil med baghjulstræk som i de gode gamle Alfa-dage.

Der er glimrende plads i kabinen til fire voksne

Kører, så englene synger

Derfor er vi blevet inviteret til test hos TrainingPartner, nær Arlanda-lufthavnen i Stockholm, hvor vi koncentrerer os om de to dieselversioner med 2,2 liters motorer og hhv. 150 og 180 hk. Den lille racerbane byder på en fin kombination af hurtige og langsomme sving, hvor det mest imponerende er styretøjet, der er meddelsomt som en gestikulerende italiener, altså meget direkte. Drej på rattet, og forenden dykker hurtigt, fladt og villigt ind.

Den manuelle sekstrins gearkasse sætter næppe nye standarder, men gør sit job, mens den fine ottetrins automatgearkasse, som altid er koblet med 180-udgaven, skifter kvikt og rykfrit.

På lande- og motorveje opsuger den vejens små og store ujævnheder uden at være bløde, men desværre også en mangel på støjdæmpning, der kan kvæle støjen fra dækkene på testbilen, som dog havde brede 18 tommer-dæk, så lad os håbe, at standardbilernes 16 og 17 tommer af slagsen er mere lavmælte.

Fine motorer

Til gengæld er begge dieselmotorer afdæmpede, ikke helt på Audi A4-niveau, men absolut godkendt, og så virker de fodrappe begge to. Igen hjælper bilens lave egenvægt med at sikre præstationer, så man sagtens kan nøjes med den mindste diesel. Der er dog lige den pointe, at merprisen for 180 diesel og automatgear er meget beskeden, svarende til 430.000 kr, i beskatningsmæssig værdi mod 399.000 kr. for 150 hk og manuelt gear.

Et indlagt besøg på en racerbane bekræftede fornemmelsen af, at man nærmest skal deponere hjernen i handskerummet for at komme på glatis. Især hvis man køber topmodellen med denne 510 hk V6-motor.

Til dem, der selv køber bilen, starter de vejledende udsalgspriser ved 475.000 kr. for 150 hk diesel, men importøren forventer sig meget af en ny 2,0 benzinmotor med 200 hk, der med automatgear koster 435.000 kr. i beskatningsværdi og har en pris på 515.000 kr. På papiret har den næsten præstationer som en VW Golf GTI. Ellers er der jo den ekstreme topmodel Giulia Q, som har 510 hk og en pris på 1,3 mio. kr.

Generelt er priserne omtrent på niveau med de tyske konkurrenter, dog har BMW nogle meget lave beskatningspriser på 320d for tiden, så her kan Alfa ikke være med. Alle startpriser er for basismodellen, der er pænt udstyret, mens Super-modellen til 30.000 kr. ekstra bl.a. har 17 tommer-alufælge i stedet for 16 tommer, dellæder og flere kosmetiske detaljer.

Den Giulia deler navn med den legendariske model fra 1960’erne og 1970’erne.

Om føje tid kommer modellen med mulighed for træk på alle fire, mens der også skulle være i hvert fald yderligere en motorvariant på vej, nemlig en firecylindret benziner på 2,0 liter og med 280 hk. Til gengæld kommer der ingen stationcar, i stedet ser vi allerede næste år en SUV, der bl.a. skal tage kampen op med BMW X3.

JP var inviteret til Stockholm af Alfa

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: