Japan: Detailsalg forsætter negativ spiral i august

Det japanske detailsalg fortsætter den negative spiral i august, og det sker i et accelererende tempo. Det viser frisk statistik fra myndighederne i Tokyo torsdag morgen.

Detailsalget faldt 2,1 pct. i august i forhold til samme måned sidste år. Analytikerne havde ventet et fald i salget på 1,7 pct. oven på et salgsdrop i juli på 0,2 pct.

Set i forhold til måneden før, faldt salget 1,1 pct. mod konsensus på 0,6 pct. blandt analytikerne.

Samtidig blev julisalget oprevideret til en stigning på 1,5 pct. fra 1,4 pct. på månedsbasis.

Salget hos de store detailhandlere faldt samtidig 3,6 pct. i august, mens der var ventet et drop på 2,6 pct. oven på stigningen i juli på 0,6 pct.

“Privatforbruget er stadig svagt. Der er en svag forventning om, at indkomsten vil forbedres i fremtiden, så husholdningerne skærer ned på deres udgifter,” vurderer økonom Atsushi Takeda fra Itochu Corp. i Tokyo over for Bloomberg News.

Økonomen peger samtidig på, at der var færre weekender i august i år sammenlignet med juli og august sidste år, hvilket betyder færre shoppingdage for forbrugerne.

De seneste data understreger de udfordringer, som premierminister Shinzo Abe står til ansigt med i kampen for at få gang i den økonomiske vækst og ikke mindst inflationen.

Men trods en ledighed på det laveste niveau i årevis, giver en yderst langsom vækst i lønningerne kun begrænsende muligheder for at udvide privatforbruget.

Privatforbruget tegner sig for omkring 60 pct. af Japans samlede økonomi.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: