Johanne Schmidt-Nielsen svarer igen på villa-kritik: »Godt så. Er vi ved at være færdige?«

Sjældent har en ejendomshandel i Valby affødt så megen kritik og debat, som tilfældet er med Johanne Schmidt-Nielsens (EL) nyerhvervelse af en 153 kvadratmeter villa til 6.415.000 kroner.

Anders Samuelsen (LA) har kommenteret huskøbet, Zenia Stampe (R) har forsvaret Johanne Schmidt-Nielsen, og hundredvis af læsere har luftet deres holdning. Nu svarer hovedpersonen tilbage på kritikken.

Stor debat: Må et medlem af Enhedslisten købe et hus til 6,4 millioner kroner?

I et opslag på sin Facebook-side skriver Johanne Schmidt-Nielsen:

»Godt så. Er vi ved at være færdige med at tale om, at jeg har købt hus i Valby med min kæreste og hans to børn? For så kan vi måske finde en lille smule tid til at beskæftige os med kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen, SU-nedskæringerne eller for den sags skyld klimakrisen.«

I kommentarfeltet under opdateringen kommenterer politiker-kollegaer sagen.

»Jeg er træt af alle, der altid vil fremstille politikere som overbetalte luksusdyr. Det er vi ikke. Måske du kunne tale lidt med dit parti om ikke at hælde mere vand på den mølle?« spørger Ida Auken (R) og følger op med en anden kommentar: »Nå ja – og tillykke med det super fine hus.«

Manu Sareen, medlem af Alternativet og tidligere radikal socialminister, skriver drillende:

»(Der er, red.) lagt op til den vildeste housewarming, Johanne Schmidt-Nielsen.«

Debatten om Johanne Schmidt-Nielsens huskøb verserer stadig på Facebook, hvor Jyllands-Postens læsere har kommenteret sagen mange hundrede gange.

I en artikel bragt tidligere i dag har Jyllands-Posten samlet en række af de mest kendetegnende kommentarer fra læserne. Også denne artikel er blevet livligt kommenteret.

Om Schmidt-Nielsens huskøb: »Kystbane-socialisme,« »i orden,« og »idiotisk debat«

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: