Jordbæravler spærrede tyv inde i bod – roses af politiet

Selvtægt kan tilsyneladende godt betale sig nogle gange.

Tirsdag blev en formodet indbrudstyv spærret inde i en jordbærbod ved Saltum Strand af bodens ejer, der efterfølgende kontaktede politiet. Tyven var spærret inde i boden, indtil politiet dukkede op på stedet.

Samtidig blev fik tyvens medsammensvorne dækkene på sin bil punkteret i forbindelse med et flugtforsøg takket være en sømmåtte.

Nu roser politiet i Hjørring ejeren af jordbærboden for selv at have sat en stopper for længere tids problemer med indbrud.

Aarhusianer fik nok af kokainsælger og smed ham i åen

»Det er godt, at borgerne selv gør noget. En vis form for selvtægt er tilladt, til en vis grænse. Man skal selvfølgelig også tænke på egen sikkerhed, bruge sin fornuft og ikke gå over gevind,« siger Peter Skovbo, efterforskningsleder hos Hjørring Politi, til Ekstra Bladet.

Allerede mandag havde der været indbrud i boden, og derfor havde ejeren efterfølgende taget hårdere metoder i brug.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde ejeren af jordbærboden den efterfølgende nat ligget på lur og banket en sømmåtte sammen for at standse eventuelt nye indbrudsforsøg.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: