Kriseramt Mærsk-rivals netværk i Stillehavet tiltrækker næppe købere

Retten i Seoul har bestemt sig for at sætte det konkursramte koreanske containerrederi Hanjins netværk over Stillehavet til salg, og interesserede købere skal senest 28. oktober tilkendegive deres interesse.

Det skriver analysefirmaet Alphaliner i et nyhedsbrev.

Netværket omfatter de tilbageværende ansatte, kontorer, servicekontrakter med kunder og it-leverandører. Desuden skulle der også indgå fem containerskibe.

Interesserede parter kan fra 31. oktober til 4. november gennemgå aktiviteterne ved “due diligence” og skal så levere et bud seneste 7. november.

Flere rederier deriblandt HMM, Maersk Line og MSC ses som mulige købere, men det er uklart, hvad værdien er af Hanjins operationer på Stillehavet for eksisterende rederier, da der vil være tale om en høj grad af overlap, i forhold til de ruter de allerede har over Stillehavet, skriver Alphaliner.

Alphaliner ser Mærsks alliance med MSC – 2M – som vinder af Hanjins forlis, selv om det endnu ikke viser sig i udviklingen af markedsandele.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: