Kronik: Djøf-kompetencer kommer til kort

Kære Djøf-studerende. Velkommen tilbage i forelæsningslokalerne til et nyt semester på økonomi, jura, statskundskab og alle de andre uddannelser, der hvert år udklækker nye djøfere. Når I er færdige med jeres studier, vil mange af jer træde ind på Danmarks mest innovative og spændende offentlige arbejdspladser – kommunerne. Og lad os sige det med det samme: Her rækker fortidens Djøf-kompetencer ikke alene.

Borgere, virksomheder, politikere og kommunale medarbejdere udvikler og løser i fællesskab i stigende grad udfordringer lokalt. Det betyder, at det traditionelle udviklingshierarki, hvor kommunerne administrerer, implementerer og forvalter de opgaver, som staten har udviklet, bliver vendt på hovedet.

Der er behov for, at juristen skal kunne inddrage borgeren i en afgørelse på en måde, så borgeren anerkender afgørelsens præmisser og resultat og samtidig føler sig set og hørt og involveret.

Derfor skabes der netop nu en helt ny opfattelse af, hvad en kommune egentlig er – og deraf også en helt ny opfattelse af, hvad det vil sige at være kommunal embedsmand. Solid viden om paragraffer, regneark og spilteorier skal derfor suppleres med nye kompetencer, og det er derfor relevant for jer at stille spørgsmål til, om jeres uddannelser tilpasser sig i samme hastighed, som jeres kommende arbejdspladser udvikler sig.

Som topembedsmænd i Skanderborg, Gentofte og Assens, hvor kommunalbestyrelserne igennem længere tid har sat nye politiske arbejdsformer, samskabelse og aktivt medborgerskab på dagsordenen, oplever vi, at traditionelle Djøf-kompetencer og virkelighedsforståelser bliver udfordret.

Hvis I skal ud fra universiteterne som stærke kandidater, der er i stand til at skabe værdifulde løsninger på vigtige samfundsproblemer sammen med lokalsamfundenes forskellige aktører, så kræver det to ting.

For det første, at I forstår det nye offentlige arbejdsmarked, I vil blive en del af. For det andet, at I stiller krav til jeres uddannelser om at tilbyde relevante fag, der kan supplere de klassiske embedsmandskompetencer.

Myterne om kommunerne er både mange og relativt fastgroede. Men vi mener det faktisk, når vi igen og igen gentager, at kommunerne er nogle af de mest innovative og spændende offentlige arbejdspladser i dagens Danmark.

Det er de, fordi landets 98 kommuner fungerer som udviklingslaboratorier, hvor nærdemokratiet bidrager til løsningen af vigtige samfundsudfordringer, og hvor vi udvikler en helt ny forståelse af, at kommunen ikke bare er et system og en organisation, men derimod selve lokalsamfundet og alle de mennesker, der lever, arbejder og driver virksomhed dér.

Det betyder, at mange kommuner for tiden er i fuld gang med en stille revolution, der gør op med fortidens systemtænkning. Borgerne skal opleve at mestre livet, føle sig som en del af fællesskabet og være i stand til at bidrage og blive anerkendt for det, så kommunen først og fremmest er omdrejningspunkt for fællesskab, involvering og medansvar. Og her har vi i den grad brug for djøfere, der kan facilitere processer, lede bevægelser og mobilisere nye ressourcer i samfundet.

I Assens Kommune kommer det bl.a. til udtryk i en helt ny metode til at opkvalificere ledige med svage it-kompetencer. Tidligere fik de tilbudt et kursus af kommunens jobcenter og blev undervist af kommunalt ansatte voksenundervisere. De ledige får stadig nye kvalifikationer i Word, Google-søgning, sociale medier m.v., men undervisningen står folkeskolens ældste klasser nu for i et nøje tilrettelagt forløb, der på én og samme tid både løfter deres egne og de lediges kompetencer.

I Skanderborg kan det være ret generende for byens handlende, når Smukfests gæster fylder byen i august. Kommunen kunne sætte ind over for problemet ved bl.a. at indføre parkeringsforbud, men i stedet har kommunens medarbejdere og de handlende sammen lagt kræfter i at trække Smukfest-stemningen helt ind i bymidten – og fået øget omsætning i butikkerne.

I Gentofte Kommune er borgere inviteret med ved bordet, når der skal formuleres politikker på specifikke områder. Bl.a. er kommunens nye trafiksikkerhedsplan blevet formuleret af borgere og politikere i fællesskab. Rent praktisk er en stor del af møderne i de stående udvalg blevet erstattet af midlertidige, emnespecifikke opgaveudvalg, som både politikere og borgere deltager i.

De nye metoder til opgaveløsning, politikudvikling og arbejdet med at frisætte borgernes egne ressourcer og øge nytten af de indsatser, der sættes i værk, stiller særdeles store krav til embedsmændenes kunnen. Og så er vi tilbage til de ønsker, I bør fremsætte til jeres uddannelsesinstitutioner – der er nemlig i allerhøjeste grad brug for jeres hjælp til fortsat at udvikle fremtidens kommuner.

Helt kort og måske lidt firkantet sat op er det vores opfattelse, at der i den grad er behov for, at juristen skal kunne inddrage borgeren i en afgørelse på en måde, så borgeren anerkender afgørelsens præmisser og resultat og samtidig føler sig set og hørt og involveret.

Økonomen skal kunne finde ressourcer til nye løsninger i lokalsamfundet og ikke alene i et sparekatalog, og politologen skal hjælpe politikerne til at møde hinanden og borgerne på arenaer for samskabelse og ikke alene på arenaer for interessevaretagelse.

Udviklingen i kommunerne skaber i langt højere grad end tidligere rum til, at borgerne tager initiativ og sidder for bordenden. Det vil sige, at bevægelsen går fra, at kommunen involverer aktive borgere, til at aktive borgere involverer kommunen. Sådanne situationer skal embedsværket kunne mestre – ligesom det også er embedsmænd, der skal facilitere mødet mellem aktive, handlingskompetente borgere og kommunen.

Samtidig er det vigtigt, at embedsmænd er med til at designe politiske processer, så de netop tager udgangspunkt i, at borgerne er aktive og ansvarsbevidste og ikke bare kræsne kunder. Det kan f.eks. handle om at tilrettelægge et borgermøde, så det ikke udelukkende tiltrækker borgere, der gerne vil kritisere politikernes planer, men også tiltrækker borgere, der gerne vil bidrage aktivt til samskabelsen i lokalsamfundet.

Endelig skal ressourcer tænkes som andet og mere end de skattekroner, der ligger i kommunekassen – ressourcer er også de timer, frivillige bidrager med på et plejehjem, en virksomhed lægger i jobaktivering, bedsteforældre bidrager med i børnehaven, etc. På den måde øges den samlede effekt af indsatsen.

Som tidligere Djøf-studerende og nuværende censorer, undervisere og aftagere af djøfere fra uddannelsesinstitutioner over hele landet må vi konstatere, at det ikke er kompetencer, som der i dag uddannes særligt meget i på Djøf-uddannelserne.

Stil derfor krav om gode redskabsfag, der gør jer i stand til at lede bevægelser, facilitere processer og mobilisere nye ressourcer i samfundet – kort sagt: fag, der gør jer i stand til at designe samskabte velfærdsløsninger.

Som kommunale arbejdsgivere har vi brug for, at også jeres uddannelsesinstitutioner kommer på banen, tager ansvar og interesserer sig aktivt for den kommunale virkelighed og de nye, meget perspektivrige opgaver, som venter jer. Nutidens og fremtidens djøfere arbejder nemlig ikke for systemerne – de arbejder for, at alle aktive borgere kan bidrage til fælles værdifulde samfundsløsninger.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: