Kun en time fra Madrid: Hotel med værelser hugget ind i 1.000 år gammel fæstningsmur

Rejsen dertil

Der er flere daglige afgange med direkte fly fra København til Madrid med blandt andre Iberia, Norwegian og Ryan Air. Rejsetid 3 timer 15 minutter, laveste priser fra kr. 1.200 tur-retur. Fra jyske lufthavne er der ingen direkte fly, og de fleste forbindelser – hvad enten det er via Frankfurt, Amsterdam eller Bruxelles – starter ved kr. 2.000 kroner for en retur.

Fra Madrid (Plaza Castillo) er der afgang med bus 191 til Buitrago næsten hver time. Turen tager 1 time 10 minutter, og prisen ligger omkring 10 euro.

Journalistens rejse blev gennemført med hjælp fra Den Spanske Stats Turistkontor

B972338484Z.1_20160714145301_000+G9OUH6U8.1-0.png 

Er du sikker på, det er den rigtige bus, vi er kommet med?« spørger min veninde bekymret, da bus 191 standser ved endestationen.

Her er en klynge undseelige huse og ikke skyggen af den romantiske middelalderfæstningsby, vi er taget af sted for at besøge. Og guderne skal vide, det var en udfordring at finde rundt på den underjordiske busstation på Plaza de Castillo i den nordlige ende af Madrid. Godt, vi var der en time før busafgang og fandt frem til udgang 36 på niveau -2. Men den er god nok. Vi er kommet til Buitrago de Lozoya, den eneste middelalderby i Madrid-provinsen med en velbevaret hel ringmur. De pittoreske fotografier, vi har set, er bare taget fra andre retninger end lige netop syd, hvor vi kommer fra. Herfra ser man hverken mur eller tårne. Men det er her, de fleste af byens 2.000 indbyggere bor.

»Der bor kun et par hundrede inden for murene. Der er godt nok mange ledige huse, men da den gamle by er fredet, må de ikke rives ned, men skal renoveres. Det er så dyrt, at næsten ingen har råd til det. Derfor bor vi uden for muren,« fortæller vores lokale guide, Elena de Alvaro Martin, den følgende dag.

Vores hotel, La Beltraneja, ligger bare 400 meter nede ad hovedgaden, Calle Real, bogstavelig talt bygget sammen med fæstningsmuren. En del af væggen på vores værelse er rå sten fra muren, og badeværelset er faktisk hugget ind i den tykke gamle mur. Man har åbenbart ikke været så emsig med fredningsbestemmelserne, dengang hotellet blev opført. Og charmerende er det – også selv om lidt af pudset har det med at falde ned.

»Den er jo 1.000 år gammel, så den drysser lidt,« som værten, José Ramón, siger med hånden på badeværelsesloftet.

Landlig idyl

Vores aftentur langs ydersiden af muren bekræfter, at den lille by ligger idyllisk omgivet af ufriserede landskaber på en landtunge, der rager ud, hvor Lozoya-floden slår et skarpt sving. Kontrasten til det pulserende liv i Madrid er overvældende.

Det er indbegrebet af stilhed her, hvor den lave nordlige ende af bymuren spejler sig i Lozoya-flodens stille vand. Foto: Karin Møller-Olsen

Her bare 70 minutters bustur nord for hovedstaden brydes den næsten eksistentielle stilhed kun af svalernes skrig, når de jetjager hen over den tyste vandoverflade og fanger insekter. Silhuetten af et ungt par under en hvælving fuldender idyllen.

Trygge Spanien fører solidt i kampen om danske turister

Hotel La Beltraneja er bygget sammen med den gamle bymur. Foto: Karin Møller-Olsen
Badeværelset på hotel La Beltraneja er bygget ind i den 1.000 år gamle mauriske bymur. Foto: Karin Møller-Olsen

Ellers er vi næsten alene i byen. De lokale er gået ind for at spise, og andre turister dukker mest op i weekenderne. Bagsiden af denne ultimative fred er selvfølgelig, at spisestederne heller ikke har regnet med os. På Ristorante Marisqueria stiller den aldrende tjener ganske vist med et omfattende menukort, men det viser sig hurtigt, at vi kan vælge mellem ensaladilla rusa, en klassisk spansk salat af kartofler, æg, ærter og mayonnaise, til forret og stegt fiskefilet til hovedret. Da vi antyder, at vi nok vil nøjes med hovedretten, ryster han opgivende på hovedet:

»Det må I selvfølgelig selv om, men det koster det samme – med eller uden forret«.

Vi snupper hele menuen inklusive et stykke kage, direkte fra fryseren, og den samlede pris inklusive vin 20 euro for to er i hvert fald svær at klage over.

En lyd af weekend

Allerede dagen efter – der er en fredag – åbner byen sig mere op. Lyden af skolebørn fra nærliggende byer giver genlyd i gaderne, flere folk kommer med busserne fra Madrid, og vi ser det, de spanske turister også kommer for at opleve: muren og Picasso-museet.

Barberen i Buitrago

Mange kender ”Barberen i Sevilla”, men hvem har nogensinde hørt om barberen i Buitrago? Det havde Picasso. Barberen Eugenio Arias og Picasso havde det tilfælles, at de begge flygtede til Toulouse i Frankrig under Den Spanske Borgerkrig. Og da Picasso hørte, der var en spansk barber i byen, opsøgte han ham. Siden slog de sig begge ned i en lille by, Vallauris, hvor Arias blev Picassos ven og barber. Gennem årene forærede Picasso sin ven en række mindre værker og skitser.

Enhver dansk landsby vil blive misundelig over de mange storkereder på kirkens tårn og tag. Foto: Karin Møller-Olsen

»Efter at Picasso havde mødt Arias, var han den eneste, der fik lov at klippe Picasso. Han var nemlig meget overtroisk og frygtede, at andre ville stjæle hans kunstneriske evner gennem håret,« fortæller guiden, Elena de Alvaro Martin.

En ualmindelig indisk landsby: »Som man kommer tættere på bymidten, går det op for én, at der er noget usædvanligt på færde«

»Efter Francos sejr i borgerkrigen turde Eugenio Arias ikke vende tilbage til Spanien, og han så aldrig sin elskede hjemby igen. Men inden han døde, besluttede han, at en samling på i alt 71 skitser og værker, han havde fået foræret af Picasso, alle med påskriften “Til min ven, Arias”, skulle gives til byen. Derfor kan vi i dag se dem her på Picasso Museet i Buitrago,« forklarer Elena.

Bymuren er 1.000 år gammel og 850 meter lang. Buitrago er den eneste by i Madrid-provinsen med en velbevaret ringmur. Foto: Karin Møller-Olsen

Med til fortællingen om Arias hører, at han var meget afholdt i byen. Han havde en stor bogsamling, og mens han endnu boede i Buitrago, besluttede han, at alle i byen skulle have glæde af hans bøger, så han oprettede et lille bibliotek i tilknytning til sin barbersalon. I dag er byens bibliotek opkaldt efter ham.

Præsten i Buitrago

»Der er ikke mange udenlandske turister, der finder vej til Buitrago, og de, hovedsageligt tyske turister, der gør, kommer på grund af det gamle fæstningsværk med ringmuren,« fortæller Elena.

Man kan gå hele vejen rundt på den 850 meter lange mur. Og heroppefra kan man skue rundt i det åbne landskab, der er domineret af Lozoya-floden og flade sletter omkranset af bjerge i nuancer af blågråt. Lige med undtagelse af Navacerrada, som er hvid. Med en højde på små 2.000 meter er her sne det meste af året, og madrilenernes nærmeste skistation. Muren er oprindeligt opført af muslimer i det 11. århundrede og er siden udbygget af kristne magthavere. Inden for murene er der ud over beboelse et større fæstningsværk, Castillo de los Mendoza, samt en kirke.

Fra den gamle fæstningsby fører en af de mange broer over Lozoya-floden mod nord, hvor man stadig kan se rester af skyttegravene fra Den Spanske Borgerkrig. Foto: Karin Møller-Olsen

»I lange perioder levede kristne, muslimer og jøder fredeligt sammen i Buitrago, og der har både været moskéer, synagoger og kristne kirker, men i dag har vi kun den katolske kirke, Santa Maria del Castillo, tilbage. Til gengæld rummer kirken en række muslimske og jødiske elementer, blandt andet er loftet opført i maurisk renæssancestil,« fortæller Elena og forklarer, hvordan kirken under borgerkrigen i 1936 blev brændt ned af Francos tropper og siden genopbygget og restaureret:

»Kirkens præst gennem 60 år, Francisco Ruiz Redondo, gjorde en kæmpe indsats for befolkningen og for kirken. Han organiserede undervisning i kirken for vanskeligt stillede unge mellem 13 og 16 år. Her fik de en håndværkeruddannelse, og deres svendestykker har bidraget til restaureringen af kirken i 1982. Det er blandt andet alle bænkene og de smukke trælofter«.

Anmeldelse af campingplads ved Bæltet: Standstrand og fantastisk panoramaview

Plaza de la Constitución er byens største samlingssted med to barer. I baggrunden ses murens klokketårn. Foto: Karin Møller-Olsen

Hun viser os ind i det sidekapel, hvor undervisningen foregik, og peger mod loftet, der er dekoreret med gule keramikstjerner:

»Det er også eleverne, der har lavet stjernerne, hvor der står ”Allah” på arabisk. Sidenhen, når muslimske forældre har sagt, at deres børn ikke måtte komme i den kristne kirke, sagde præsten: Jo, I kan roligt lade dem komme i kirken, for navnet på jeres gud hænger i loftet«.

Om Buitrago de Lozoya:

Buitrago de Lozoya har i århundreder ligget strategisk på hovedfærdselsåren mellem Madrid og de nordlige regioner og derfor været skueplads for mange opgør gennem historien.

Som på det meste af Den Iberiske Halvø var perioden fra 800-tallet præget af den mauriske invasion og de kampe, der fandt sted mellem muslimer og katolikker indtil den endelige katolske overtagelse i 1492.

Byen har i dag 2.000 indbyggere, og der er mange daglige busforbindelser fra Madrid.

Tre råd til rejsen

Bedste årstider for besøg er forår og efterår. Om sommeren kan der blive meget varmt, og om vinteren ganske koldt. Det charmerende hotel La Beltraneja har ingen opvarmning.

Se mere på: labeltranejahotel.com

Der er kun adgang til den høje del af muren en til to timer midt på dagen, så tjek med turistkontoret, så I ikke går forgæves.

Se mere på: ayto-buitragodellozoya.es

Der er fine små vandreruter i omegnen, og turistkontoret tilbyder guidede vandringer til resterne af skyttegrave fra Den Spanske Borgerkrig.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: