Kvinde mister livet i brand i København

En brand på Hammelstrupvej i Valby har tirsdag eftermiddag kostet en kvinde livet.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Politi og brandvæsen fik ved 16.30-tiden en melding om kraftig røg fra en lejlighed på Hammelstrupvej nummer tre.

Hammelstrupvej blev afspærret, mens Hovedstadens Beredskab gik i gang med at slukke branden, der hurtigt kom under kontrol.

I lejligheden fandt brandfolkene kvinden og fik hende ud af lejligheden.

Men hendes liv stod ikke til at redde, og hun blev erklæret død af en læge.

Ifølge politiet er kvinden ved 17.45-tiden endnu ikke identificeret. Årsagen til branden er heller ikke kendt.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and