Læger offentliggør liste med 45 unødvendige behandlinger

Ved fremskreden kræft vil kemoterapi sjældent hjælpe og i stedet gøre mere skade end gavn. Derfor skal brugen af kemo minimeres, når patienten er terminal.

Sådan lyder et af 45 råd fra engelske læger, som har samlet en række behandlingsformer, som ikke hjælper eller blot hjælper meget lidt.

Listen på 45 behandlingsformer er en del af en kampagne kaldet choosingwisely, der er lavet af AOMRC, Academy of Medical Royal Colleges,  som forsøger at forbedre patienters vilkår i Storbritannien.

Kampagnens formål er at reducere antallet af unødvendige medicinske behandlinger under sloganet “mere er ikke altid bedre”.

Influenza: For få ældre lader sig vaccinere

Medicinske eksperter med 11 forskellige specialeområder blev af AOMRCbedt om at liste fem hyppigt anvendte behandlingsformer op fra hver deres område, som i mange tilfælde er unødvendige.

På listen fremgår blandt andet følgende punkter:

  • Ukomplicerede rygsmerter kræver sjældent røntgenundersøgelser.
  • Røntgenundersøgelser hjælper ikke på mindre hovedskader.
  • Tests og undersøgelser bør kun foretages for at besvare specifikke spørgsmål og ikke på grund af rutinetjek.
  • Medmindre moderen lider af diabetes, så bør man ikke foretage en ultrascanning af fosteret for at sikre sig, at barnet ikke er større, end det burde være.
  • Det er ikke nødvendigt at foretage blodprøver for at tjekke symptomer på overgangsalder på kvinder over 45 år.
  • Postevand er lige så godt at rense sår i som i en speciel saltvandsopløsning.

Se hele listen her.

AOMRC forklarer i forbindelse med kampagnen, at der er bevis for, at patienter ofte presser læger til at udskrive medicin eller udføre unødvendige behandlinger. Det britiske sundhedsvæsen, NHS, vil samtidig blive opfordret af AOMRC til at reducere mængden af overmedicinering.

Derfor er der lægemangel: Hver sjette uddannede praktiserende læge har fravalgt at drive praksis

Kampagnen opfordrer ligeledes patienter til at stille flere spørgsmål til deres læge vedrørende behandlingsformerne for at sikre den rette behandling. AOMRC foreslår følgende spørgsmål, som patienter skal stille deres læge:

  1. Har jeg virkelig behov for denne test, behandling eller undersøgelse?
  2. Hvad er risiciene eller ulemperne?
  3. Hvad er de mulige bivirkninger?
  4. Er der mere simple og sikre muligheder?
  5. Hvad vil der ske, hvis jeg ikke gør noget?

Formanden for AOMRC professor, Sue Bailey, siger til BBC, at der er opstået en forkert brug af de muligheder, som teknologien har givet os.

»Nogle af disse behandlinger kan være meget invaderende og tidskrævende, og hvis der er mere simple og lige så sikre alternativer, hvorfor skulle vi så ikke bruge dem?« spørger hun.

»Jeg tror, at der er opstået en kultur, hvor vi siger: “Fordi vi kan gøre noget, så skal vi gøre noget.” Vi er nødt til at stoppe op og reflektere over mulighederne og beslutte os for, hvilken mulighed, der er den bedste for patienten i forhold til patientens individuelle situation,« siger Sue Bailey.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: