Leder: Væk med fodgængerne

Der er ingen grund til et øjeblik at tvivle på, at embedsmændene i Aarhus Kommune oprigtigt forsøger at skabe gode og især trygge forhold for byens cyklister. Det er officiel politik, at flere mennesker skal benytte cyklen, fordi det giver motion og færre biler på vejene. I de seneste år har Aarhus kaldt sig cykelby, og der er sat standere op, så cyklisterne kan se, hvor mange andre der også har passeret stedet. Det kunne ligne en vellykket indsats, hvis bare evnerne havde stået mål med viljen. Så var nye cykelstier nemlig ikke blevet klemt ind på smalle, stærkt trafikerede veje. Bilerne lades i fred, og dermed kommer det alene til at gå ud over fodgængerne, idet det kun er fortovet, som afgiver plads til cykelstien.

Der er endnu et forhold, som kommunen ikke har taget i betragtning: husejernes ulyst til havearbejde.

Både fortov og cykelsti ender selvfølgelig med begge at blive alt for smalle. Fodgængerne har svært ved at køre med en klapvogn eller barnevogn, og folk må gå efter hinanden som på en bjergsti. Det er umuligt for cyklisterne at få plads til at overhale uden at inddrage fortovet, men selvfølgelig kan man sagtens ved et kommunalt skrivebord forestille sig, at alle kører lige stærkt, og at alt er ideelt.

Det er ikke vellykket, og desværre breder det sig i byen. Men lad os se nærmere på den vestlige del af kommunen.

Tag J.P. Larsens Vej. Det var tidligere den foretrukne vej for lastbiler, der skulle til Jaka-fabrikken på Høiriisgårdsvej efter kogte skinker i trekantede dåser, som blev eksporteret til lande over hele verden. Fabrikken er i dag lukket, og snart opføres der flere hundrede boliger på området, hvilket selvfølgelig øger trafikken. Måske er det derfor, at kommunen netop nu etablerer de umulige fortov-cykelstier på både Langdalsvej og J.P. Larsens Vej. Selv om J.P. Larsens Vej måske kunne indskrænkes, er det atter fodgængerne, som alene holder for. Der er endnu et forhold, som kommunen ikke har taget i betragtning: husejernes ulyst til havearbejde. Ikke nok med, at fortovet indskrænkes, men man skal sine steder passere et rent vildnis af brombær og brændenælder, som rager langt ud over fortovet. Det er ofte områder, som egentlig skulle passes af samme kommune. Det fremmer ikke lysten til at gå, men der er mange ældre mennesker, der er nødt til det, når de skal handle, og selvfølgelig er der heller ikke taget hensyn til rollatorer.

Fodgængerne kan håbe på, at de en dag også bliver forkælet, eller at fortovene vedligeholdes af magistraten for sundhed og omsorg. For fodgængernes helbred vil det være klogt at gå på fortovet i retning mod cyklerne.

Men man må undre sig. Også fordi planlægning forekommer at være et fremmedord i en kommune, der altid beklager sig over manglende økonomisk formåen.

Det er ikke langt tid siden, at der for 117. gang blev anlagt nye fortove på både J.P. Larsens Vej og Langdalsvej. Begge steder graves fortovene igen op for at etablere cykelstier. Det må give unødige udgifter, for det hele kunne være ordnet på én gang, hvis der bare var talt sammen og koordineret. Pengene kunne i stedet være brugt på at vedligeholde fortove og stier, så alle kunne komme frem uden skader på tøj og hud.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: