Lektor: Det er definitivt slut med at drøfte Europol-aftale

Det er slut med at diskutere en parallelaftale om Europol mellem EU og Danmark.

Det vurderer lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Henning Fuglsang Sørensen, efter at EU-næstformand Frans Timmermans har sagt, at Danmark ikke skal gøre sig forhåbninger om en aftale.

– Meldingen fra Timmermans i går kan kun tolkes på én måde. Det er definitivt slut med at diskutere en parallelaftale. Vi er nødt til at forholde os til, at vi ikke kan komme videre ad det spor, siger Henning Fuglsang Sørensen.

Siden det danske nej i december til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning har regeringen forsøgt at forhandle en parallelaftale om Europol på plads. Uden en aftale ryger Danmark ud af politisamarbejdet 1. maj 2017.

Men det var dystre toner, der tirsdag lød fra Frans Timmermans.

– Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man gravid, eller også er man ikke. Hvis man stemmer sig ud af Europol, så er man ude. På grundlag af den juridiske situation ser jeg intet alternativ til det, sagde han.

Dermed er det juridiske grundlag for en aftale ikke længere til stede, lyder det fra Henning Fuglsang Sørensen.

– Det er helt endegyldigt, at det eneste, der mangler, er det officielle brev fra EU-Kommissionen, hvor de siger nej til at forhandle med os om en parallelaftale, siger han.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: