Libanesiske atleter nægtede at dele bus med israelere

Der opstod postyr på vej til den officielle åbningsfest af de Olympiske Lege i Rio fredag aften, da de libanesiske sportsfolk nægtede at køre i bus med den israelske delegation. Det skriver BBC.

De libanesiske atleter sad i bussen og ventede på afgang mod Maracanã stadion, hvor åbningsfesten blev afholdt, da de israelske sportsudøvere ankom. Efter det gik op for libaneserne, hvem det andet hold var, bad de israelerne om ikke at stige på bussen og chaufføren om at lukke døren.

Fakta: Søndagens danskere i aktion ved OL

Selvom israelerne insisterede på at stige på, endte episoden med at endnu en bus måtte tilkaldes og de to delegationer blev fragtet til ceremonien i hver deres bus.

Lederen af den libanesiske delegation, Salim al-Haj Nicolas udtaler til AFP, at han beordrede døren til bussen lukket for det israelske hold, men at de »insisterede på at stige på«.

Upåagtet belgier sendte Venus Williams ud af OL

Udi Gal, der er del af det israelske sejlsportshold, beskrev fredag aften hændelsen på sin Facebook-profil. En hændelse, han betegner som »skamfuld«.

»Hvis libaneserne nægtede at blive sammen med os, så var de velkomne til at tage en anden bus,« skriver han og fortæller samtidig, at beslutning om at køre i hver sin bus blev truffet for at undgå en »international og fysisk episode«.

Han stiller sig desuden uforstående overfor, hvordan en sådan situation over hovedet kan opstå under OL:

»Hvordan kunne det ske? Er det her ikke det modsatte af, hvad De Olympiske Lege står for?«

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: