Løkke forsvarer Hjorts omstridte beregninger af S-udspil

Et regnestykke er torsdag blevet omdrejningspunktet i en strid mellem finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen (S).

Nu inddrages også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i tvisten mellem de to garvede partisoldater.

Regnestykket slår fast, at Socialdemokraternes 2025-udspil mangler over seks milliarder kroner. Spørgsmålet er, hvem der har haft lommeregneren fremme. Det har finansministeren selv, har han ifølge Henrik Sass Larsen fortalt på et lukket møde.

Henrik Sass beskylder Claus Hjort for at misbruge sit ministerium

Men den beskyldning afviser Claus Hjort Frederiksen. Og han bakkes, måske ikke overraskende, op af sin partiformand:

»Det er der ikke så meget at sige til. Claus Hjort har ikke lavet nogen beregninger. Han er en dygtig finansminister, men det er altså ikke ham, der sidder og regner. Han er jurist,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Finansministeren selv fortæller, at han har bedt ministeriet lave en udregning på baggrund af en række forudsætninger.

Beskyldningen fra Socialdemokratiet lyder dernæst, at Hjort har instrueret Finansministeriet i et anvende forkerte forudsætninger for at få det svar, han var ude efter.

Adspurgt om Løkke vil medgive, at nogle af forudsætningerne ikke er retvisende, svarer statsministeren:

»Problemet er, at Socialdemokratiet ikke selv har lagt en plan frem, hvor man kan se, hvilke forudsætninger den hviler på. Socialdemokratiets plan består i al sin enkelthed i, at man bruger de penge, der er der, hvis man sidder på hænderne.«

Professor: Beregninger af S-plan indeholder fortolkning

Spørgsmål: Er det vigtigt for dig som regeringschef, at det sker på baggrund af objektive kriterier, når embedsmændene i ministerierne regner på ting?

»Jamen altså – man kan jo ikke regne, med mindre man regner på baggrund af nogle kriterier, siger Løkke.

Men at det er fair kriterier?

»Jamen det er fuldstændig fair.«

»Jeg har svært ved at forstå rækkevidden i det her spørgsmål. Det er helt fair, at man regner. Og det er helt fair, at man regner på baggrund af nogle forudsætninger. Og det er helt fair, at man fortæller på hvilke forudsætninger, man regner,« siger Lars Løkke.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: