Mælkebonden skal løbe 36 gange hurtigere end i 1908

Lønningerne i landbruget er steget langt hurtigere end afsætningspriserne. Det viser en beregning fra Landbrug & Fødevarer over udviklingen de seneste 100 år. 

“Det betyder, at der i dag skal produceres 36 gange mere mælk eller 68 gange mere svinekød end i 1908 for at betale for en times arbejde i landbruget. Denne udvikling vil fortsætte,” konstaterer cheføkonom Frank Øland i Landbrug & Fødevarer 

Fra 1908 til 2015 er prisen på svinekød mere end tidoblet og prisen på mælk mere end 20-doblet, men de har alligevel ikke kunnet følge med den almindelige prisudvikling.

Lønningerne er steget langt mere i den samme periode.

Timelønnen 800-doblet

“Siden 1908 er den nominelle timeløn mere end 800-doblet fra godt 16 øre i 1908 til 137 kr. i 2015,” siger Frank Øland, og dermed er forbrugerens købekraft langt større. 

Tallene fra dengang og nu er dog ikke fuldt sammenlignelige, da der i mellemtiden også er sket store forandringer med arbejdstid, pauser, ferie, skat og så videre. Men tendensen er krystalklar.

Forbrugernes langt større købekraft betyder, at de bruger en mindre og mindre andel af deres samlede budget på mad. I 1966 brugte danskere godt 18 pct. af den disponible indkomst på fødevarer. Nu er andelen under 10 pct.

Markant strukturændring

Den markante løn- og prisudvikling er gået hånd i hånd med en betydelig strukturudvikling i dansk landbrug igennem de seneste 100 år, hvor den teknologiske udvikling har gjort landbruget langt mere effektivt.

“Den globale prisudvikling er med til at øge presset, så det er nødvendigt løbende at forbedre produktiviteten for at kunne drive et rentabelt landbrug. Det er ikke muligt at stoppe strukturudviklingen, hvis dansk landbrug skal forblive konkurrencedygtigt i en globaliseret verden,” siger Frank Øland. 

Strukturændringen har betydet langt færre landbrug. Landbrug & Fødevarer har opgjort, at antallet af heltidsbedrifter er faldet med 4,2 pct. om året i gennemsnit over de seneste 10 år.

I 2015 var 10.773 heltidslandbrug. Hvis antallet af landbrug fortsætter med at falde i samme tempo, så vil der være omkring 8.000 heltidsbedrifter tilbage i 2022.

Kun én heltidsbedrift tilbage i år 2197

“På et tidspunkt er der formodentlig ikke flere stordriftsfordele ved at sammenlægge bedrifter, og strukturudviklingen vil bøje af. Hvis strukturudviklingen fortsætter i det tempo, som vi her set de seneste 40 år, så vil der kun være én heltidsbedrift i år 2197. Jeg forventer, at strukturudviklingen stopper lang tid før,” siger Frank Øland. 

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: