Mærsk og kolleger undersøges for containerkartel i Sydafrika

De sydafrikanske konkurrencemyndigheder har indledt undersøgelser af seks af verdens største containerrederier – herunder lokale datterselskaber af A.P. Møller-Mærsks af slagsen, Maersk Line.

Rederierne undersøges for kartelvirksomhed i forbindelse med fragtraterne fra Asien til Sydafrika.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til en meddelelse fra konkurrencemyndighederne.

Ud over Maersk Line-døtrene er det MSC, CMA CGM, Hamburg Süd, Pacific International Line samt Safmarine, som også er ejet af A.P. Møller-Mærsk, der er under lup.

– Ethvert kartel fra rederierne i denne region resulterer i oppustede priser for transportering af gods, siger Tembinkosi Bonakele, der er konkurrencekommissær hos de sydafrikanske myndigheder, ifølge Reuters i meddelelsen.

En stribe af verdens største containerrederier har også tidligere i år været involveret i en lignende sag med EU’s konkurrencemyndigheder. Den sag blev lukket ved, at rederierne foreslog at ændre på måden, hvorpå prisændringer annonceres.

Derfor annoncerer rederierne nu, hvad prisen for et bestemt produkt bliver på fra en bestemt dato – frem for at annoncere hvad man søger at løfte priserne med.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: