Maersk Oil sælger ejerandel i britisk oliefelt

Maersk Oil sælger sin ejerandel på 9,8 pct. af det britiske oliefelt Boa, der er beliggende i Nordsøen. Køberen er Verus Petroleum, der har hovedkvarter i Skotland.

Det oplyser kapitalfonden Hitecvision, der ejer Verus Petroleum, i en meddelelse.

Købet øger Verus’ ejerandel af feltet til 11,35 pct. og betyde 1800 flere tønder olie om dagen. Der er ikke oplyst nogen pris for handlen.

– Dette køb er i overensstemmelse med Verus’ strategi om at udvide vores produktion og pengestrømme. Efter to års arbejde gennem en nedtur i branchen er denne handel en milepæl, der tredobler virksomhedens produktion og gør os klar til nye handler de kommende måneder, siger Verus’ topchef, Alan Curran, i en kommentar.

A.P. Møller-Mærsk oplyste i september, at det inden for de næste 24 måneder arbejder med nye langsigtede løsninger for de forretningsdele, der arbejder med olie, herunder frasalg eller joint ventures.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: