Medie: Bank of England fik problemer med at købe obligationer

I sidste uge lancerede den britiske centralbank, Bank of England, flere lempende tiltag, men allerede nu er et af dem løbet ind i problemer.

Det skriver Financial Times.

Bankens nye program for opkøb af obligationer er ikke gået helt efter planen. Centralbanken forsøgte tirsdag at købe langtløbende statsobligationer for 1,7 mia. pund, men investorerne tilbød imidlertid kun at sælge for 1,12 mia. pund, på trods af at den tilbudte pris var markant over niveauet i markedet.

Det betød, at renterne tog et skarpt dyk tirsdag, fordi investorerne blev i tvivl om, hvorvidt Bank of England har mulighed for at gennemføre det fulde opkøbsprogram på 70 mia. pund. Flere er nu bekymrede for, at banken løber ind i samme problem ved den næste auktion.

“The Bank of England handlede 50 mio. pund under sit købsmål for dagen, og den sikrede sig kun så meget, som den gjorde, ved at betale pænt over markedsprisen,” siger Darren Bustin fra Royal London Asset Management til Financial Times.

Centralbanken har ifølge avisen fortsat tillid til, at de fremtidige auktioner vil forløbe som planlagt.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: