Medier: Tre svenskere kortvarigt bortført i Rio

Tre svenskere – to mænd og en kvinde – blev under et besøg i en af Rios mange favelaer kortvarigt bortført onsdag aften.

Det skriver bl.a. de brasilianske medier veja.com og Odia.

Ifølge mediet kørte de tre svenske turister med en Uber-taxa nær en favela, hvor fattige bor i slumkvarterer, og hvor der ofte er problemer med narko og kriminalitet.

De bad angiveligt chaufføren om at stoppe, så de kunne tage billeder af omgivelserne. Ifølge det brasilianske medie opfattede medlemmer af en lokal bande, der er kendt for at handle med narko i området, det som om, at de tre turister tog billeder af banden.

OL-sejlchef: Regn vil sende favela-affald ud i vandet

Episoden førte til, at banden med en pistol truede de tre svenskere til at følge med dem ind i favelaen, mens chaufføren løb efter hjælp.

»Selvom jeg advarede dem om, at det var farligt, spurgte de lov til at tage et foto,« har chaufføren fortalt til veja.com.

Det var dog ikke længe de tre svenskere nåede at være i bandemedlemmernes varetægt, før de igen blev frigivet.

Da styrker fra den særlige politienhed Police Special Operations Bataljon (BOPE), der har erfaring med at operere netop i favelaer og benyttes som ekstra sikkerhedsgivere ved særlige arrangementer, kom til stedet, havde de tre svenskere allerede forladt favelaen og var vendt tilbage til deres deres hotel i god behold.

Sveriges udenrigsministerium er ifølge det svenske medie Expressen.se i kontakt med den svenske ambassade i Brasilien om episoden.

»Vi har sendt denne sag til vores ambassade, som skal gå videre med den. Men på nuværende tidspunkt har vi ingen informationer om den,« siger pressemedarbejder ved det svenske udenrigsministerium Johan Murray til avisen. 

Sikkerheden i OL-værtsbyen er tidligere blevet kritiseret fra flere kanter, men de brasilianske myndigheder har fastholdt, at der er styr på sikkerheden.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: