Medlem af Nobel-panelet: Bob Dylans opførsel er uhøflig og arrogant

Den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylan har endnu ikke givet lyd fra sig, efter at han i sidste uge blev kåret som årets vinder af Nobelprisen i litteratur, og det får nu et medlem af det svenske Nobel-panel til at reagere.

»Det er uhøfligt og arrogant,« udtaler den svenske forfatter og akademimedlem, Per Wastberg, til det svenske medie SVT.

Nobel-panel kan fortsat ikke få fat i Bob Dylan

Den 13. oktober – dagen hvor vinderen af den prestigefulde pris blev offentliggjort – spillede den 75-årige trubadur en koncert i Las Vegas.

Bob Dylan, som på intet tidspunkt nævnte prisen, sluttede koncerten af med Frank Sinatra-nummeret “Why Try To Change Me Now?”, hvilket ifølge den britiske avis The Guardian kan forstås som en hentydning til hans mangeårige modvilje over for medierne.

Fredag var nyheden om prisen ligeledes slettet fra musikerens hjemmeside, hvor den nåede at stå i knap en uge.

Bob Dylan har slettet info om Nobelpris fra sin hjemmeside

Den 10. december hvert år afholder Nobelakademiet en ceremoni i Stockholm, hvor den svenske konge, Carl Gustaf, overrækker priserne til årets vindere.

Akademiet, der pegede på Bob Dylan på grund af hans »evne til at skabe poetiske udtryk i den amerikanske sangtradition«, ved endnu ikke, om musikeren har tænkt sig at dukke op.

Er dette Bob Dylans accept af Nobelprisen?

Per Wastberg betegner situationen som »uden fortilfælde«, men faktisk afviste den franske filosof Jean-Paul Sartre nobelprisen i litteratur tilbage i 1964.

Jean-Paul Sartre forklarede dengang, at han ikke ønskede at modtage prisen på grund af hans overbevisning om, at »en forfatter, der anlægger politiske, sociale eller litterære perspektiver må udelukkende handle ud fra sine egne midler – nemlig det skrevne ord« og, at »al hæder, som han [en forfatter, red.] får, pålægger et pres på læserne, som jeg ikke ønsker.«

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: