Meteorstorm I weekenden lyser astronomisk fænomen himlen op

Kigger man i weekenden op mod nattehimlen, vil man højst sandsynligt blive mødt af en kavalkade af lys. Der er ikke tale om et fyrværkerishow, men derimod det årligt tilbagevendende fænomen kendt som Perseiderne.

Perseiderne er rester fra kometen Swift-Tuttle, som udgør en meteorstorm, der hvert år kan ses på samme tidspunkt i august. I år skal man se mod himlen mellem den 11. og 13. august.

Månens fase hjælper

Det er forskelligt fra år til år, hvor tydelig meteorstormen er. Tina Ibsen, der er astrofysiker og leder af videnskabs- og formidlingsafdelingen på Tycho Brahe Planetarium, fortæller dog, at Perseiderne i år vil være særligt tydelige.

»I år bliver Perseiderne mere talrige, fordi tidspunktet ligger godt i forhold til månens faser. Hvis der er fuldmåne, kan månen nogle gange overskinne stjerneskuddene, men i år har vi en halvmåne, så derfor kan vi se flere stjerneskud,« siger hun.

Meteorstormen fik navnet Perseiderne efter stjernebilledet Perseus, fordi det ligner, at kometresterne bliver udsendt derfra. Det er normalt, at man opkalder meteorstorme efter stjernebilleder, forklarer Tina Ibsen.

Brændende sten

Det særlige ved Perseiderne er, at det er et fænomen, der er kendt for at have utrolig mange ildkugler og meget kraftige stjerneskud.

De kan faktisk være så kraftige, at de kan trække lysspor hen over hele himlen – og nogle gange kan man endda høre dem.

Tina Ibsen, astrofysiker og leder af videnskabs- og formidlingsafdelingen på Tycho Brahe Planetarium, om Perseiderne

»De kan faktisk være så kraftige, at de kan trække lysspor hen over hele himlen – og nogle gange kan man endda høre dem. Der kan være så meget lys på himlen, at man kan se skygger på jorden,« siger Tina Ibsen.

Når Perseiderne er et årligt tilbagevendende fænomen, skyldes det ikke, at det er meteorresterne, der kommer tilbage. Det er derimod Jorden, der på sin bane omkring Solen hvert år støder på kometresterne.

Et stjerneskud er, som mange måske tror, ikke en stjerne, der dør, men derimod et stykke sten fra rummet, der brænder op gennem Jordens atmosfære. Når Jorden i weekenden kommer tæt på Swift-Tuttles bane, vil nogle af kometresterne passere Jordens atmosfære med omkring 60 kilometer i sekundet. Det er altså disse rester, der lyser op som stjerneskud på himlen.

Tina Ibsen fortæller, at der ikke findes optegnelser over, hvornår man første gang har kunnet se Perseiderne på himlen, men at kometen Swift-Tuttle opstod med resten af vores solsystem for 4,6 mia. år siden.

Kometen blev opdaget i 1862 af astronomerne Lewis Swift og Horace Tuttle.

Behov for klart vejr

Vil man ud og se det astronomiske fænomen over weekenden, er det nætterne til henholdsvis fredag og lørdag, hvor der kan ses flest stjerneskud. Man skal følge stjernebilledet Perseus, der ligger lige under stjernebilledet Cassiopeia og står op i nordøstlig retning sammen med solnedgangen.

Jo længere ud på natten man kommer, desto højere står Perseus på himlen. Og det betyder bedre udkig sent om natten. Men det kræver, at vejret er godt, indskyder Tina Ibsen.

»Vi skal have klart vejr. Hvis det er overskyet, kan man godt glemme at se noget,« siger hun.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: