Mindst 43 dræbt under voldsomme kampe i Tyrkiet

To større sammenstød mellem den tyrkiske hær og militante kurdere har kostet otte tyrkiske soldater og 35 kurdere livet, siger militærkilder i Tyrkiet ifølge Reuters.

Tidligt lørdag morgen forsøgte militante medlemmer af det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK, at storme en militærbase i det sydøstlige Tyrkiet, siger kilderne.

20 meldes dræbt i nye tyrkiske angreb mod PKK

De militante forsøgte at indtage basen i tre forskellige grupper, som imidlertid blev opdaget af hærens observationsfly.

Det tyrkiske militær indledte et luftangreb, som dræbte 23 af de militante kurdere.

Fire andre blev dræbt på landjorden, mens yderligere otte blev dræbt i kampe få timer tidligere i samme region, Hakkari-provinsen i det sydøstlige hjørne af Tyrkiet.

Her blev også otte tyrkiske soldater dræbt og 25 såret.

Både de kurdiske angreb mod tyrkisk militær og militærets luftangreb er intensiveret med nærmest daglige angreb, siden to et halvt års våbenhvile blev ophævet i juli sidste år.

Nogle byer i den overvejende kurdiske del af det sydøstlige Tyrkiet er ramt af den værste vold, regionen har oplevet siden 1990’erne.

Siden PKKs oprør begyndte i 1984, har næsten 40.000 mennesker mistet livet i konflikten.

Både Tyrkiet, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: