Minister: Kommuner har fået vejledning i 225-timersregel

Kommunerne har haft de rigtige redskaber og retningslinjer til at implementere den nye 225-timersregel. Også selv om det nu viser sig, at den bliver forvaltet vidt forskelligt i landets kommuner.

Det vurderer beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

Nye tal viser ifølge Information, at der er meget stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere kommunerne undtager fra den nye 225-timersregel.

– Kommunerne skal naturligvis have de rigtige redskaber og retningslinjer, når de skal implementere ny lovgivning. Og det har de fået i forbindelse med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, udtaler ministeren i en skriftelig kommentar.

225-timersreglen er en del af en større jobreform. Reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde minimum 225 timer om året for at undgå, at deres ydelse bliver sat ned.

Loven blev indført 14 dage, efter at den blev vedtaget. I de to uger sendte styrelsen vejledninger ud til kommunerne.

– Vi kan se, at der er en vis variation mellem kommunerne. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt fordelingen af varslingsbreve til kommunerne.

– Det er kommunerne, der kender de enkelte sager og har foretaget de individuelle vurderinger. Jeg vil samtidig understrege, at vi følger udviklingen tæt, siger Jørn Neergaard Larsen.

Kommunernes Landsforeningen (KL) har ingen kommentarer, lyder det fra KL’s pressechef.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: