Mod alle odds: Siamesiske tvillinger født i syrisk krigszone

Nawras og Moaz er født som siamesiske tvillinger. Samtidig er de født i en del af Syrien, som har været hårdest ramt af krigen, nemlig byen Douma. Det skriver BBC.

Nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne har delt billeder af de to drenge, som er blevet overført til et hospital i Damaskus.

Ifølge BBC havde tvillingernes læger anmodet om hjælp fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fordi de frygtede, at tvillingerne ville dø, hvis de ikke blev opereret. De skulle begge være i god behold og er nu sammen med deres mor og moster i Damaskus.

Foto: Syrian Red Crescent

Douma, som ligger nord for Damaskus, har været plaget af hårde kampe og bombninger, siden krigen i Syrien begyndte, og det har været svært at få nødhjælp frem i området.

Den lokale afdeling af Røde Halvmåde arbejder dog stadig i området. Og de sidste 18 måneder er det lykkedes at sørge for ambulancer, førstehjælp og mad til områdets beboere.

Nødhjælpsorganisationen valgte fredag at dele billederne af de siamesiske tvillinger i håbet om, at det vil sætte øget fokus på krigen i Syrien og organisationens arbejde i området.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: