Moody’s overvejer at sænke Mærsks kreditvurdering

Kreditvurderingsinstituttet Moody’s sætter den nuværende kreditvurdering af A.P. Møller-Mærsk under lup for en mulig nedgradering.

Det skrev Bloomberg News sent tirsdag.

I øjeblikket har det lyseblå konglomerat kreditvurderingen “Baa1”, men den kan altså sænkes i fremtiden ifølge det finansielle nyhedsbureau.

– Diversificeringen af selskabet vil blive reduceret markant, når olieforretningen udskilles, påpeger senioranalytiker og underdirektør i Moody’s Maria Maslowsky ifølge Bloomberg News.

Olieforretningen udgjorde 62 pct. af EBITDA i første halvår ifølge Maria Maslowsky.

Hun vurderer, at gennemgangen vil resultere i en nedjustering på mindst et nøk, men påpeger, at den endelige rating vil afhænge af, hvor stor en gæld som vil tilfalde transport- og logistik-forretningen samt hvor stort et ejerskab, som Mærsk vil sidde tilbage med i olieforretningen.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: