NHL-klub har degraderet dansker efter sejr

Den danske ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand var med på isen i otte minutter, da NHL-klubben Columbus Blue Jackets natten til lørdag fik sæsonens første sejr. Den lød på 3-2 på hjemmebane over Chicago Blackhawks.

Det bliver dog det sidste, man kommer til at høre om Bjorkstrand i verdens stærkeste ishockeyliga for en stund.

Danskeren er efter kampen blevet sendt ned på klubbens farmerhold, Cleveland Monsters, der spiller i American Hockey League (AHL).

Dem repræsenterede danskeren også i store dele af sidste sæson, hvor klubben hed Lake Erie Monsters.

Danskeren, der spillede i fjerdekæden i sejren over Chicago, nåede at deltage i alle sæsonens første tre Columbus-kampe, inden han blev sendt til Cleveland.

Han blev ikke noteret for mål eller assist i de tre kampe. Det står i kontrast til sidste sæson, hvor han lavede otte point i sine 12 NHL-kampe.

Bedre er det gået for Frans Nielsen i denne sæson. Hans klub, Detroit Red Wings, snuppede den tredje sejr på stribe, da Nashville Predators blev nedlagt 5-3.

Den rutinerede dansker lavede hverken mål eller måloplæg i sejren, men det til trods står han noteret for tre point i sæsonindledningen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: