Nordea sætter Danske Bank til vægs på lukrativt børsmarked

Mens Danske Bank glimrer ved sit fravær på top-10-listen over de lukrative børsnoteringer, sidder Nordea på toppen i både Danmark og Norden. Det viser en ny opgørelse fra Dealogic over, hvilke banker der står bag flest børsnoteringer i årets første ni måneder.

Det skriver Finans.

“Når det gælder Danmark, har vi ikke fået helt så mange mandater, som vi kunne have ønsket os, erkender Christian Blinkenberg, chef for Danske Banks corporate financeafdeling,” over for Finans.

Opgørelsen er lavet over bankernes markedsandele som såkaldt joint global coordinator i forbindelse med børsnoteringer og store aktieudsalg efter børsnoteringer. Det er den mest attraktive rolle for bankerne, hvor den største indtjening ligger. Man kan derfor kalde det en liste over vinderbankerne i forbindelse med børsnoteringer og større aktiesalg.

Under det niveau er andre banker involveret i børsnoteringer som såkaldte bookrunners, hvor de står for at sælge aktier. Den rolle har sikret Danske Bank en omsætning på 5,5 mia. kr. i år.

“Vi har haft fornuftige roller på både Dong og Nets,” mener Christian Blinkenberg.

Nordea stod i spidsen for børsnoteringen af Dong, Nets og Scandinavian Tobacco Group (STG). Derudover har Nordea stået i spidsen for store aktiesalg i Bavarian Nordic, ISS og STG.

“Vi er stolte over den tillid, som kunderne har vist os,” siger Harald Grøn, nordisk chef for corporate finance i Nordea, til Finans.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: