Nordjyllands politi: Derfor brændte Svinkløv Badehotel

Opdateret 14.23 En fejl i en tørretumbler var skyld i, at Svinkløv Badehotel brændte ned til grunden, fastslår Nordjyllands Politi på baggrund af tekniske undersøgelser.

 Tørretumbleren stod i en kælder bag køkkenet, og et varmelegeme i maskinen var defekt. Det udviklede sig til den brand, som natten til mandag udraderede det berømte badehotel i Vendsyssel.

Politiets undersøgelser viser, at det defekte varmelegeme på grund af en elektricitetsfejl var smeltet.

“Derefter er der gået ild i den, hvilket har sat ild i andre brandbare elementer i kælderen – og så fik ilden ellers fat,” siger vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Hotellet blev opført tilbage i 1925 og har vel nok været landets mest berømte badehotel. På baggrund af undersøgelserne er politiet nu overbevist om, at hotellets endeligt skyldtes rent og skært uheld.

 “Der er ikke tale om nogen forbrydelse her. For man kan ikke komme ind og manipulere med det varmelegeme, som er smeltet. Der er tale om et uheld,” siger Frank Olsen.

Ifølge Frank Olsen er det teknikere fra Dansk Brandteknisk Institut, som har været med til undersøgelsen af brandstedet. De har haft tørretumbleren skilt ad og kunne se, hvor ilden var opstået.

/ritzau/

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: