Nordkoreanere skal arbejde hurtigere: Får metamfetamin på jobbet

Nordkorea har et problem med stoffet metamfetemin, også kaldet crystal meth eller ice. Tidligere rapporter har lydt på, at landet har oplevet en epidemi af metamfetemin-afhængige.

Nu forlyder det, at arbejdere på større byggeprojekter i hovedstaden Pyongyang får uddelt metamfetemin af deres arbejdsgivere, fordi det skulle få dem til at være mere effektive på jobbet. De store byggeprojekter skal nemlig være færdige til tiden. Det skriver The Telegraph.

Metamfetemin
  • Virkningerne ved metamfetamin minder om, hvad der ses ved indtag af kokain og amfetamin, men stoffet er stærkere og mere vanedannende
  • Metamfetamin giver eufori, energi, øget sexlyst og nedsætter behov for søvn og mad
  • Metamfetamin indtages ofte ved rygning eller sprøjtes ind. Stoffet kan også indtages ved snifning eller som tabletter eller pulver gennem munden
  • Stoffet beskadiger hjernen og kan føre til angst og depressioner (relativt hyppigt) eller skizofrenilignende psykoser (sjældnere)

Kilde: Sundhed.dk

OL-selfie mellem splittede nationer skaber debat

Oplysningerne kommer fra mediet Radio Free Asia, som skulle have kontakt til en kilde i den nordkoreanske byggebranche. Kilden er anonym, og oplysninger, som kommer ud af Nordkorea, er ofte forbundet med usikkerhed.

Kilden siger til Radio Free Asia:

»Projektlederne er så pressede, at de nu helt åbenlyst uddeler stoffer til deres håndværkere, så de arbejder hurtigere.«

»Arbejderne lider forfærdeligt meget under arbejdet,« lyder det.

Nordkorea: Missilaffyringer var simulering af atomangreb

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch mener, at arbejdernes forhold i Nordkorea ligner slave-tilstande.

»Sådan noget som det her er svært at verificere, men hvis det er sandt, så fordømmer vi det på det stærkeste,« siger Phil Robertson, direktør for Human Rights Watch i Asien, ifølge The Telegraph.

»Det nordkoreanske regering vil demonstrere, at man er et udviklet land. Men denne form for tvangsarbejde fordømmes på internationalt niveau af verdenssamfundet,« siger han.

Ifølge The Telegraph har Nordkorea produceret metamfetemin siden 1970’erne.

Stoffet blev i starten solgt som medicin, men blev hurtigt et populært rusmiddel. Det bliver angiveligt produceret af underbetalte kemikere, hvorefter staten sælger det videre i og udenfor Nordkorea.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: