Norwegian havde trafikvækst på 17 pct. i august

Flyselskabet Norwegian havde i august 2,9 mio. passagerer, hvilket var 12 pct. mere end i samme periode sidste år.

Det fremgår af den månedlige trafikstatistik fra selskabet.

Rapporten viser endvidere, at den totale trafikvækst opgjort som antal fløjne passagerkilometer (RPK) steg 17 pct., mens kapacitetsudnyttelsen var uændret på 90 pct. På langdistanceruterne lå kapacitetsudnyttelsen en smule højere på 96 pct.

– Trafiktallene for august viser, at den positive passagerudvikling fortsætter med god belægning i alle markeder. Særligt er vi rigtig tilfredse med langdistanceruterne, som stadig appellerer til flere rejsende på begge sider af Atlanten, siger Bjørn Kjos, der er Norwegians koncernchef, i en meddelelse.

I løbet af august gennemførte det norske flyselskab 99,6 pct. af de planlagte flyvninger. Punktligheden var i samme periode på 77,6 pct.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: