Nye regler: Nu skal baglyset selv tænde igen

Det bliver både mere sikkert og mindre stressende at bevæge sig ud i trafikken. Nye biler skal nemlig have lys-sensor, som betyder, at både bilens forlys og baglys tænder, når det er nødvendigt. Det giver mindre risiko for, at du glemmer at tænde baglyset i tusmørke eller tåge.

I flere år har mange bilmodeller slået lyset fra for at spare en mikroskopisk mængde brændstof. Men fra 30. juli skal alle nye bilmodeller, som typegodkendes have fuldt lys efter ændrede EU-regler. Det betyder også, at du slipper for risikoen for at få en bøde på de 1.000 kr., det koster at køre uden nærlys.

Vi er gode til at hjælpe hinanden med baglyset

Det glæder Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

Det koster baglys

VW up: Den faceliftede up har fast baglys med kørelyset, mens det koster op mod et par hundrede kr. at få aktiveret baglyset med kørelyset på ældre up’er. Lyssensor, der selv tænder nærlyset, koster 2.095 kr.

Peugeot 107/108: Lyssensor koster vejl. 1.599 kr.

Citroën C1: Fast baglys: 1.599 kr., lyssensor: 2.448 kr.

Toyota Aygo: Fast baglys: 1.295 kr.

Suzuki Celerio: Fast baglys 1.700 kr.

Opel Karl: Fast baglys eller sensor kan ikke eftermonteres. Permanent nærlys og baglys afbrydes med tændingen og er en mulighed.

Alle priser er inkl. montering.

»Det er godt, at der nu kommer noget fremadrettet, så man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt baglyset er tændt,« siger Jesper Sølund, som konstaterer, at der kan gå år, før alle biler har fuldt blus på, fordi modeller, som allerede er på markedet, ikke er omfattet.

»Så derfor vil jeg anbefale, at man får det eftermonteret på sin bil, så baglyset også er tændt,« siger han.

Få det med fra starten

Samme budskab kommer fra FDM, som omtaler de nye regler på organisationens hjemmeside.

»Det er glædeligt, at EU retter op på problemet. Det er dog stadig en udfordring, at mange danske bilister i en lang årrække kan risikere at glemme at tænde baglygterne, når mørket falder på, eller sigtbarheden er lav,« lyder det her fra Dennis Lange, konsulent i FDM’s politiske sekretariat. FDM har dog også slået til lyd for, at man ved køb af ny bil sikrer sig at få bilen omkodet til fast baglys, der tænder sammen med forlygternes kørelys, eller få skrevet det ind i slutsedlen.

Det er især mikrobiler, som ikke har automatikken. En rundspørge til en række bilimportører viser, at priserne typisk svinger fra et par hundrede kroner op til et par tusinde, alt efter om baglyset skal være permanent tændt sammen med forlyset, eller en lyssensor skal aktivere nærlyset med for- og baglys.

Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik konstaterer, at der ikke er registreret alvorlige ulykker som følge af ringe baglygter. Her er det oftest for høj fart eller afstanden til den forankørende, som er synderen. Men hvis det går galt, kan der selv ved små sammenstød være risiko for piskesmældslæsioner.

Suzuki Baleno har kørelys med sensor, der tænder nærlyset som standard. Fast baglys kan tilkøbes for 1.700 kr. Foto: Suzuki

Hold afstand

Ved tåge er det dog først og fremmest den bagerste tågelygte, frem for baglys, der har den største sikkerhedseffekt. For at aktivere tågelygten, kræver det dog også, at du har tændt baglyset.

Reglerne for afstand er enkle. Der skal være to sekunder op til næste bil og fire sekunder ved tåge. Ved en sigtbarhed på ned til 50 meter må farten være 65 km/t.

Danmark og Sverige har haft påbudt kørelys siden 1989, derfor er vi vant til at starte bilen uden at tænke på lyset. I 2011 kom resten af EU med, hvor der var lagt vægt på forlyset, som batter mest sikkerhedsmæssigt, mens baglyset er slukket for at spare brændstof og udlede mindre CO2. Men det bliver altså lavet om nu.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: