Ombudsmanden: Fyring af kritisk gymnasielærer er stærkt kritisabelt

Det er stærkt kritisabelt, at en gymnasielærer tidligere i år blev fyret efter at have kritiseret sin arbejdsgiver, Campus Bornholm. Det har Folketingets Ombudsmand netop afgjort.

Læreren havde i en mail til Folketingets Finansudvalg kritiseret Campus Bornholms ledelse for dens økonomiske ageren.

Det skete lige før, at udvalget skulle tage stilling til en bevilling til uddannelsesinstitutionen. Læreren opfordrede til kun at give en bevilling, hvis ledelsen i Campus Bornholm blev fyret.

Det medførte en fyring, men det er i strid med ytringsfriheden.

– En offentlig myndighed skal kunne tåle, at medarbejdere deltager i den offentlige debat om myndigheden. Og den skal kunne tåle, at medarbejdere til en vis grad udtrykker sig skarpt og polemisk.

– Også selv om udtalelserne falder på et ubelejligt tidspunkt for myndigheden, skriver Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, i en kommentar.

Det er samtidig voldsomt kritisabelt, at Campus Bornholm efterfølgende i et brev til sine ansatte skrev, at det var i strid med loyalitetspligten over for skolen at ytre utilfredshed offentligt.

– Jeg finder det samtidig særdeles kritisabelt, at det orienteringsbrev, som Campus Bornholm efter afskedigelsen sendte til samtlige skolens medarbejdere, ikke gav et retvisende billede af de ansattes adgang til at ytre sig.

– Også kritisk – om forhold på skolen, herunder om deres eventuelle uenighed med

ledelsen om dens økonomiske dispositioner, skriver Ombudsmanden til Campus Bornholm i et brev.

Overblik: Offentligt ansatte tør ikke kritisere frit

Ombudsmanden har bedt Campus Bornholm om at kigge på afskedigelsen. Han har samtidig bedt skolen om at sikre sig, at alle medarbejdere ved, at de har ytringsfrihed og gerne må kritisere deres arbejdsplads.

– Efter min opfattelse er der begået fejl og forsømmelser af større betydning i sagen, skriver Ombudsmanden.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: