Overblik: Politiets kamp mod hashhandlere på fristaden

Christiania har længe været i politiets søgelys, og natten til torsdag var der igen blå blink omkring fristaden.

Her blev to betjente og en civilperson ramt af skud. Gerningsmanden er anholdt, oplyser Københavns Politi.

Task Force Pusherstreet går efter at håndhæve loven i forhold til både hashkøbere, sælgere og leverandører.

Her kan du blive klogere på Task Force Pusherstreets arbejde på Christiania:

  • 1. september 2012 etablerede Københavns Politi Task Force Pusherstreet, i forbindelse med at man iværksatte en ny aktion mod hashhandel i organiserede kriminelle miljøer.
  • Målet med enheden er at få et stærkere samarbejde med de lovlydige kræfter i området omkring Pusherstreet.
  • Siden 1. september 2012 og frem til juni 2016 har politiet sigtet op mod 8000 personer for at være i besiddelse af narkotika og 960 for salg af narkotika.
  • Siden årsskiftet har indsatsstyrken anholdt 116 personer, hvoraf de 56 er blevet fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Alle har spillet en aktiv rolle i den åbenlyse hashhandel.
  • I samme periode har indsatsen beslaglagt mere end fem tons hash/skunk/pot, over 212.000 joints og beslaglagt op mod 31 millioner kroner i kontanter inklusiv udenlandsk valuta.
  • Mere end 1000 bilister omkring Christiania er blevet sigtet for at køre bil, mens de var påvirket af euforiserende stoffer.
  • Der er beslaglagt en lang række stik- og skydevåben, som politiet formoder er anvendt af de personer, der i og omkring Pusherstreet fungerer som vagter for pusherne.
  • Pushernes vagter har i flere tilfælde overfaldet politiet med stenkast og lignende.
  • Samarbejdet mod den organiserede hashhandel hviler på en ny strategi og er koordineret mellem Københavns Politis Task Force Pusherstreet, politikredsens afdeling for organiseret kriminalitet og den fælles sjællandske bandeenhed, Task Force Øst.

Kilde: Københavns Politi

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: