Overblik: Sådan forholder du dig efter et overgreb

Unge tøver med at anmelde seksuelle overgreb, viser ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Mange mener, der skal være helt håndfaste beviser, før man kan gå til politiet.

Få her et overblik over, hvordan du skal forholde dig, hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb.

Unge tøver med at anmelde seksuelle overgreb

  • Mød personligt op på politistationen for at anmelde forbrydelsen. Politiet kan også modtage din anmeldelse, der hvor forbrydelsen er begået.
  • Det er vigtigt, at du anmelder forbrydelsen så hurtigt som muligt, efter at den er begået.
  • Du er ikke forpligtet til at anmelde forbrydelsen til politiet, men det kan være nødvendigt, hvis du skal have erstatning for den skade, du har lidt som følge af forbrydelsen.
  • Politiet vil afhøre dig om, hvad der er sket. Afhøringen foregår normalt på den lokale politistation. Politiet skriver din forklaring ned i en politirapport, som du får mulighed for at læse igennem og underskrive.
  • Det kan også være, at politiet i forbindelse med en afhøring gerne vil have dig til at deltage i en fotokonfrontation, hvis politiet ikke er sikker på, hvem gerningsmanden er.
  • Børn under 12 år, der har været udsat for et seksuelt overgreb, bliver normalt afhørt til video.
  • Det kan være nødvendigt, at du bliver undersøgt af en læge. Du bliver undersøgt på skadestuen, Center for Voldtægtsofre eller Center for Seksuelle Overgreb.
  • Medmindre du ikke ønsker det, får du en gratis bistandsadvokat, der kan hjælpe dig og varetage dine interesser under hele straffesagen.
  • Som offer kan du i nogle sager vælge at deltage i et konfliktråd, som er et møde mellem dig og gerningsmanden, hvor du under trygge forhold kan tale med gerningsmanden om det, der er sket, og hvordan det har påvirket dig.

Kilde: Anklagemyndigheden

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: