Pape: Valg er meget sandsynligt

Brug kræfterne på at lave borgerlig politik frem for hårde meldinger, der kan udløse et valg.

Sådan lyder opfordringen fra De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, efter at Dansk Folkepartis formand til Politiken siger, at han regner med et blåt sammenbrud i 2025-forhandlingerne.

På spørgsmålet om, hvorvidt der kommer valg efter Thulesen Dahls melding torsdag siger Pape:

– Det er meget sandsynligt. Hvis alt falder fra hinanden, så må det gøre det. Og så håber jeg selvfølgeligt, at borgerlige vælgere vil stemme borgerligt, siger Søren Pape Poulsen.

Han mener dog, at partier i blå blok bør sætte sig sammen og indgå en 2025-aftale:

– Det ser sørgeligt ud for dem af os, der kæmper for et borgerligt Danmark. På den ene side vil LA vælte regeringen, hvis de ikke får det, som de vil. Og på den anden side vil Kristian Thulesen Dahl hellere lave politik med Mette Frederiksen.

– Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt for det borgerlige Danmark, når vi har ambitioner på skat, forsvar og politi, siger Søren Pape Poulsen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er i gang med de indledende møder, men de egentlige forhandlinger ventes først at gå i gang, når Folketinget åbner i begyndelse af oktober. Målet for regeringen er en aftale i midten af november med blå blok.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: