Paven om angreb: »Verden er i krig«

Paven siger, at de seneste angreb – heriblandt tirsdagens drab på en præst i Frankrig – er bevis på, at “verden er i krig”. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Paven siger dog også, at der ikke er tale om en krig om religion, men derimod en krig om at have magten over folk og om økonomiske interesser.

– Vi må ikke være bange for at sige sandheden. Verden er i krig, fordi den har mistet freden, siger paven til nyhedsbureauet AFP, mens han i fly er på vej mod Polen.

Her holder han senere messe i byen Krakow, inden han mødes med hundredtusinder af unge, der er i byen i anledning af Verdens ungdomsdag.

– Når jeg taler om krig, taler jeg om krige om interesser, penge, ressourcer og ikke om religion. Alle religioner vil gerne have fred – det er de andre, der vil have krig, siger paven.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and