Pione Sisto om Celta-skifte: En drøm går i opfyldelse

Søndag blev det officielt, at fodboldspilleren Pione Sisto skifter fra FC Midtjylland til Celta.

Den 21-årige offensivspiller glæder sig over, at skiftet til den spanske klub er blevet en realitet.

– Det er en drøm, der går i opfyldelse.

– Det har altid været en drøm at prøve noget nyt og større, end dér hvor man er lige nu. Og det må man sige, at jeg i den grad kommer til nu, siger Pione Sisto i et tv-interview på FCM’s hjemmeside.

FC Midtjylland sælger Pione Sisto

Celta, der holder til i Vigo, sluttede i sidste sæson som nummer seks i den spanske Primera Division.

– Jeg kommer til en klub, der virkelig gjorde det godt i sidste sæson. De spiller en fantastisk slags fodbold, det er virkelig aggressivt.

– Og det lader til at være en klub, hvor sammenholdet betyder rigtig meget. Det har jeg også oplevet her i FCM, og det betyder rigtig meget for mig, at tingene forholder sig sådan, siger Pione Sisto.

Offensivspilleren får dansk holdkammerat i Celta, der i forvejen har Daniel Wass på kontrakt.

Pione Sisto slog for alvor igennem i Superligaen i 2014/2015-sæsonen, hvor han var stærkt medvirkende til, at FC Midtjylland blev dansk mester.

FCM-direktør: Pione Sisto har vist noget unikt

For et år siden var der også interesse fra Celta.

– Allerede på daværende tidspunkt lød det virkelig interessant, men desværre blev det ikke til noget. Jeg blev i FC Midtjylland, hvilket jeg også havde det rigtig fint med.

– Så skete der noget i dette transfervindue, og vi gik benhårdt efter det. Og jeg er virkelig glad for, at det lykkedes, siger Pione Sisto.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: