Råd fra eksperter: Nyd otiummet uden økonomiske bekymringer

Pensionsalderen. Nu er det endelig tid til ferie og frihed resten af livet. Eller hvad? For er der styr på økonomien og råd til et bekymringsfrit liv som pensionist?

»Det er en relativt kompliceret situation at gå på pension og lave den rigtige økonomiske situation for sig selv,« siger Kim Valentin, der er administrerende direktør og rådgiver i det uafhængige rådgivningshus Finanshuset i Fredensborg.

Med den udmelding sætter Kim Valentin situtationen på spidsen: At gå fra arbejdsliv til pension er desværre ikke en helt ligetil proces.

Vær realistisk og realiser

Kim Valentin foreslår, at man går systematisk til værks med en firepunktsplan, hvor beslutsomhed er i fokus. Første punkt i planen går ud på at konstatere, hvor mange penge man har, og det er for mange noget af det vanskeligste.

  • Gør status over din formue.
  • Find ud af, hvad du ønsker dig af tilværelsen som pensionist.
  • Overvej hvordan dine ønsker passer med dine muligheder.
  • Beslut, hvordan dine ressourcer bedst optimeres.
  • Overvej at skifte bank.
  • Overvej, om du vil bruge en del af din formue på dine børn, og hvornår de vil have mest glæde af det.
  • Søg rådgivning, hvis du har mulighed for det.

»Det kan være svært, fordi pengene ofte står i både aldersopsparing, ratepension, frie midler, fast ejendom og lån. Men man kommer ikke uden om at opgøre, hvor rig man er og få en status på sin økonomi,« siger Kim Valentin.

Ønskelisten er det næste skridt, hvor man skal gøre op med sig selv, hvilke ønsker man har for tilværelsen. Første og vigtigste del her er, at man fastsætter sit ønskede rådighedsbeløb.

»Man skal spørge sig selv: ”Hvor meget vil jeg bruge på mig selv og min familie fra år til år?” Det beløb danner grundlag for, om man har penge nok,« siger Kim Valentin.

Mængden af penge på kistebunden fører videre til tredje skridt, hvor det handler om at veje ønskerne op mod mulighederne. Hvis de to ting ikke stemmer overens, gælder det om at finde ud af, hvordan man vil optimere.

»Vil man måske hellere have pengene fra huset, før man tager fra pensionen? Eller vil man tage det lån, der har variabel og ikke fast rente? Det skal man spørge sig selv om,« siger Kim Valentin, og går videre til fjerde punkt: Selve optimeringen. Og det er en udfordring, der kan være meget svært at løse, mener rådgiveren.

»For hvad skal man gøre? Der er noget ulogisk i for eksempel at tage nedsparingslån i sin ejendom i stedet for at få udbetalt sin ratepension. Men nogle gange er det det, der giver mest mening,« fortæller Kim Valentin og understreger, at der er stor forskel på den enkelte, og at det derfor er svært at give generelle råd.

Spar en halv million

Rent faktisk at lave optimeringen kan være rimelig langhåret for almindelige mennesker, som Kim Valentin formulerer det.

Ekspertens konkrete råd

Det er svært at give gode råd, der rammer alle, men her er fire råd, der gælder for ”langt de fleste”:

  • Langt de fleste skal eje fast ejendom.
  • Langt de fleste skal gemme ratepensioner og alderspensioner så lang tid som muligt.
  • Langt de fleste skal bruge de beskattede, frie midler først.
  • Langt de fleste skal have større risiko på investeringer, end de selv tror.

Kilde: Kim Valentin

»Det er ikke kompliceret for alle, men man skal bare have fast ejendom og offentlige pensioner, og så er det allerede lidt langhåret at finde ud af, hvordan man får mest muligt ud af det,« siger han.

Men der er god grund til at undersøge mulighederne, for der er mange penge at spare – for nogen helt op til omkring 500.000 kr., ifølge Kim Valentin.

Derfor kan det være en rigtig god ide at beholde sin faste ejendom, for så modregnes man ikke i folkepensionens pensionstillæg, der udelukkende er afhængig af de indkomster, man har ved siden af.

Men lige nøjagtig på det punkt er eksperterne ikke helt enige. Michael Møller, der er professor fra CBS, har privatøkonomi som et af sine arbejdsområder, og han mener ikke nødvendigvis, at ejerboliger er den bedste løsning.

»Hvis man har en ejerbolig, er man tvunget til at dø med en vis formue, for man kan ikke belåne en ejerbolig fuldt ud,« siger han.

Michael Møller understreger dog – i tråd med Kim Valentin – at det er umuligt at give entydige råd til kommende pensionister, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind.

Livets største usikkerhed

Han slår alligevel et slag for livsvarige pensioner, for ifølge ham giver ratepensioner ikke den nødvendige sikkerhed.

»Den største usikkerhed her i verden er, hvor længe vi lever. Ved ratepensioner skal man gætte på, hvor gammel man bliver, men ved livsvarig pension har man med sikkerhed penge resten af livet, og derfor er en sådan pension et rigtig godt grundlag,« siger Michael Møller.

Han påpeger samtidig, at mange ikke kan lide livsvarig pension, for hvis man dør, er pengene væk. Har man derimod ratepension, tilfalder pengene ens arvinger.

Og netop i forhold til arvinger peger Michael Møller på, at der kan være nogen, der sparer for mange penge op.

»Det er tåbeligt at dø med en betydelig formue af to grunde. For det første er det penge, man kunne have brugt på at have det sjovt, og for det andet skal man tænke over, hvornår det er bedst at glæde sine børn,« siger han.

De fleste børn arver ifølge Michael Møller først fra deres forældre, når de selv er oppe i alderen, hvor de selv har mere eller mindre styr på deres økonomi.

»Ens børn har mere glæde af pengene, når de er i 30’erne og har børn og gæld, end når de er i 50’erne. Der burde man ikke have brug for arven,« siger Michael Møller.

Jagten på den bedste bank

Arvinger eller ej. Uanset hvilken form for pension man vælger, skal man overveje, om man skal skifte bank.

Ordforklaring

Nedsparingslån: Kaldes også ”lån i murstenene”. Med lånet bruges af den løbende friværdi, man har i fast ejendom.

Ratepension: Pension, der udbetales i bidder over en periode på 10 og 25 år.

Kapitalpension: Pension, der som regel udbetales på én gang.

Folkepension og pensionstillæg: Folkepension udbetales fra det offentlige og består af grundbeløb og pensionstillæg. Pensionstillægget er indtægtsreguleret.

Aldersopsparing: Udbetales typisk på én gang.

»Det, der er den bedste bank i dag, er med sikkerhed ikke den bedste om to år,« siger Morten Westergaard, økonom og partner i Mybanker.dk, der guider forbrugere til valg af bank.

Først og fremmest skal man dog gøre op med sig selv, hvad man gerne vil, og derudfra skal man undersøge, hvilken bank der vil være den bedste.

»Det handler meget om, hvad man vil, og hvilken risikoprofil man har. Hvor meget er man villig til at satse f.eks. en udbetalt kapitalpension?« siger Morten Westergaard.

Er man villig til at miste penge, men måske få højt afkast, er det en god ide at investere i aktier. Vil man have mere sikkert afkast, er det obligationer, man skal skæve til, og hvis man vil være sikker på, at opsparingen ikke forsvinder, skal pengene placeres på en opsparingskonto med gode renter.

»Og der er stor forskel på bankerne, hvis vi ser bare på f.eks. opsparingsrenter. Så det kan absolut være en god ide at skifte bank,« fastslår Morten Westergaard og understreger, at der i bankverdenen ikke er de samme loyalitetsgoder som i mange andre brancher.

»I øjeblikket er det sådan, at jo længere tid du har været kunde, jo ringere forhold har du nok,« siger Morten Westergaard.

Derfor: Skift bank, lav firepunktsplan, få overblik, overvej dine ønsker. Men selv med gode råd i ryggen, kan det være svært at finde frem til den bedste løsning, og derfor har Kim Valentin et klart, afsluttende råd:

»Hvis man en gang i livet skal vælge at få rådgivning, så skal det være, når man skal på pension. Der er ofte mange penge involveret, og så er det irreversibelt. Du kan sjældent lave det om, hvis du har lavet en fejl,« slutter han.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: