Råvarer: Olie presses op af Opecs produktionsreduktion

Priserne på råvaremarkederne svinger opad, men baggrunden varierer stærkt.

For oliemarkedets vedkommende er det fortsat den fremherskende enighed i oliekartellet Opec om at reducere produktionen, der presser priserne op.

Især den tilsyneladende enighed mellem Saudi-Arabien og Iran er kommet bag på markedet.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 49,00 dollar mod 48,75 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie koster samtidig 47,55 dollar mod 47,45 dollar torsdag eftermiddag.

Guld påvirket af støtte fra svage USA-data

På guldmarkedet er det fornyet uro omkring banker og andre finansielle selskaber i kølvandet på frygt for et kollaps i den tyske storbank Deutsche Bank, der får investorerne til at efterspørge guld som sikker likviditetsparkering.

Fredag morgen koster en ounce guld 1323 dollar mod 1316 dollar torsdag eftermiddag.

På kobbermarkedet koster et ton kobber fredag morgen 4811 dollar mod 4823 dollar torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: