Råvarer: Råvarepriser påvirket af svækket dollar

Priserne på de mest handlede råvarer er onsdag morgen påvirket af den svækkelse af dollar, som er opstået i kølvandet af tirsdagens overraskende svage ISM-data fra den amerikanske servicesektor.

Dollarsvækkelsen skyldes, at udsigten til en renteforhøjelse fra den amerikanske forbundsbanks side nu er skubbet ud i fremtiden efter to særdeles svage ISM-rapporter fra de amerikanske indkøbschefer i træk.

Den svækkede dollar betyder stigninger i de fleste råvarepriser, da prissætning og afregning foregår i den amerikanske valuta.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 47,40 dollar mod 46,60 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 44,90 dollar mod 44,10 dollar tirsdag eftermiddag.

Renteudsigter styrer guldpris

På guldmarkedet er prissætningen yderligere påvirket af udsigten til en forøget tidsramme med lave renter.

Onsdag morgen koster en ounce guld 1350 dollar mod 1341 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller følger priserne også bevægelserne i dollar.

Et ton kobber koster onsdag morgen 4648 dollar mod 4598 dollar tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: