Råvarer: Sidelæns handel i afventede markeder

Der er så godt som uændrede priser på oliemarkedet tirsdag morgen, hvor gårsdagens stigninger er afløst af en udpræget mangel på interesse fra markedsdeltagernes side.

Markedsdeltagernes spekulationer gå på, om olieproducenterne i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) vil genoplive forhandlingerne om at stabilisere priserne, som det flere gange er blevet indikeret af Saudi-Arabiens olieminister, Khalid Al-Falih.

Drøftelserne kan ifølge olieministeren omfatte en indsats for at stabilisere markedet.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 48,05 dollar mod 48,00 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 45,50 dollar mod 45,55 dollar mandag eftermiddag.

Guldmarked evaluerer nøgletal

På guldmarkedet er handlen gået i stå, mens investorerne afventer næste indikation om, hvornår en rentestigning fra den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, side kan imødeses.

Tirsdag kommer vigtige nøgletal som forbrugerpriser fra USA, og onsdag står den på referatet fra det seneste møde i centralbankens rentekomite – FOMC.

Volatiliteten i guldmarkedet er faldet til det laveste niveau i år, idet Comex futures ligger 41 pct. under det 100-dages glidende gennemsnit, mens de udestående kontrakter er faldet 13 pct. fra rekordniveauet i juli.

“Markedet har fundet kortsigtet ligevægt med nok efterspørgsel til at holde priserne oppe, men uden utilstrækkelig fremdrift til at skubbe markedet til nye højder,” vurderer råvarechef Tai Wong fra BMO Capital Markets Corp i NewYork ifølge Bloomberg News.

Tirsdag morgen koster en ounce guld 1345 dollar mod mandag eftermiddags 1342 dollar.

Økonomisk udvikling i fokus

I kobbermarkedet rettes øjnene mod udviklingen i den globale økonomi. Skuffende data fra den japanske industriproduktion mandag har sat markedet under pres, mens data fra USA tirsdag holder markeder i kort snor.

Et ton kobber koster tirsdag morgen 4734 dollar mod 4749 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: