Råvarer: Vigende oliepriser efter markant prishop

Der er prisfald på olie, mens ædelmetallerne stiger i pris torsdag morgen.

For oliemarkedets vedkommende er det især onsdagens overraskende fald i de amerikanske olielagre, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Faldet gav anledning til en markant prisstigning, der torsdag morgen give et mindre rekyl i priserne på de asiatiske oliemarkeder.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 52,55 dollar mod 53,05 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 51,40 dollar mod 51,85 dollar onsdag eftermiddag.

Guldmarkedet får hjælp fra valutamarkedet, hvor en vigende dollar over for de guldglade asiatiske markeder giver stigende efterspørgsel.

En ounce guld koster torsdag morgen 1272 dollar mod 1268 dollar onsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller bliver kobberprisen torsdag morgen trukket let op til 4650 dollar per ton fra 4645 dollar onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: