Radikale til Mette Frederiksen: Hvilken politik vil du føre?

De Radikale vil nu have et svar fra partiets tidligere regeringspartner, Socialdemokraterne, på, hvilken politisk kurs partiet vil stå i spidsen for i en eventuel ny regering.

”Jeg synes da, at det må være tydeligt for enhver, at der er direkte forskel i den politik, vi anbefaler, og den, som Dansk Folkeparti står for. Socialdemokraterne må komme ud af busken og sige, hvad det er for en retning, man ser for sig,” siger De Radikales formand, Morten Østergaard.

Jelved: Morten Østergaard vil være en god statsminister

Det kommer, efter formand Mette Frederiksen i dag i Politiken siger, at hun har et ”spirende godt samarbejde” med DF, og at RV efter hendes mening har distanceret sig fra S.

”I de tolv måneder, der er gået, siden vi sad i regering sammen, har de har lagt stemmer til ting, som vi har været imod, herunder en udlændingepolitik, som er langt fra den balance, vi fandt i fællesskab,” siger Morten Østergaard.

Derfor vil han have en forsikring for, at Mette Frederiksen rent faktisk vil stå i spidsen for en anden politisk retning end den nuværende regering på bl.a. udlændinge- og uddannelsesområdet.

”Vi peger på en anden regering, og derfor må vi også insistere på en anden politik,” siger formanden, der samtidig understreger, at partiet er klar til at samarbejde med alle partier.

S-formand: Samarbejde med DF spirer frem

Værdiordfører for De Radikale, Zenia Stampe, sendte lørdag en lussing til Socialdemokraterne på Facebook.

 ”Jeg ved godt, at det er jeres strategi at løbe efter alt, der kommer fra Inger Støjberg og Martin Henriksen på udlændingeområdet. Men kunne I ikke bare for en gang skyld sige fra og vise, at der trods alt er en grænse for, hvad I vil legitimere for at genvinde regeringsmagten?” skrev hun.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and